KLM fortsætter langruter efter den hollandske regering har tilpasset test-regler.

Foto: KLM

Nye – og ekstremt stramme – krav for test for alle som rejser ind til Holland – betød at KLM kunne blive tvunget til at opgive alle langruter i en periode. Nu har den hollandske regering tilpasset sine krav, så mange ruter kan fortsætte.

Efter at den hollandske regering strammede indrejsekravene og krævede hele to test af alle indrejsende, heraf en test taget kun 4 timer før afgang, så måtte KLM sande at de ikke kunne gennemføre deres langruter på disse vilkår.

Flyselskabet var ganske enkelt bange for at de kunne blive tvunget til at efterlade crewmedlemmer på en destination, hvis de testede positivt før afgang. De hollandske regler havde nemlig ingen undtagelser for kabinepersonale, som man ellers har i langt de fleste andre lande. Den risiko ville flyselskabet ikke løbe.

“Vi efterlader aldrig et crewmedlem” har en talsmand for KLM udtalt.

Efter den oprindelige plan, så ville KLM stoppe alle langruter fra i fredags, men forhandlinger med de hollandske regering har nu resulteret i et regeringen har ændret reglerne, så flyselskabet kan fortsætte sine langruter.

I praksis vil crewmedlemmer nu blive testet inden afrejse fra Amsterdam og igen ved hjemkomst til Amsterdam. Derudover skal personalet være i karantæne på destinationen.

Ændringerne i det – ekstremt stramme – regelværk skete efter samtaler mellem sundhedsmyndigheder, regeringen og KLM, hvor myndighederne og den hollandske regering indså vigtigheden i at holde internationale flyruter åbne.

KLM har for tiden 270 ugentlige langrute-afgange, som altså nu kan fortsætte efter myndigheder og regering fik tilpasset de nye regler.

KLM har dog suspenderet flyvninger fra Storbritiannien, Sydafrika og Sydamerika. Cargo flyvninger er undtaget fra de hollandske regler.

For passagerer som rejser til eller via Amsterdam, så er der krav om at tage en PCR-test maksimalt 72 timer inden afrejse. Derudover kræves en hurtigtest (antigen) maksimalt fire timer inden afrejse. Man skal altså teste sig to gange inden man kan komme ombord på flyet. Specielt sidstnævnte hurtigtest kan være et stort problem at få taget i mange lande.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here