KLM åbner 6 nye langruter den kommende vintersæson

Foto: KLM

Det hollandske SkyTeam-medlem, KLM, kommer med mange spændende rutenyheder for tiden. I sidst uge kunne vi fortælle at de vil åbne fire nye europæiske ruter, men nu slår flyselskabet til igen. Denne gang annoncerer de seks nye interkontinentale ruter, som skal starte med opstarten af vinterprogrammet fra slutningen af oktober.

De fire nye langruter er en del af KLM’s strategi om først at ekspandere sit netværk til destinationer, som de forventer vil være mest attraktive når verden for alvor åbner igen. Samt at give kunderne det bredest mulige udvalg af destinationer.

KLM mener tydeligvis at der vil blive stor efterspørgsel efter rejser til typiske feriedestinationer den kommende vinter.

De nye destinationer er:

  • Mombasa i Kenya
  • Orlando, Florida i USA
  • Cancun i Mexico
  • Bridgetown på Barbados
  • Port of Spain, Trinidad og Tobago
  • Phuket i Thailand

De nye langruter er til typiske feriedestinationer

Den kenyanske feriedestination, Mombasa, vil blive opereret to gange pr. uge med en Boeing 787-9. Denne flytype vil også blive brugt til at operere ruten til Orlando i FLorida (4x pr. uge) og til det mexicanske ferieområde i Cancun (3x pr. uge). En Airbus A330 vil flyve passagererne til Bridgetown på Barbados (3x pr. uge). Den thailandske ø, Phuket, vil blive opereret med en Boeing 777-300 med fire ugentlige afgange.

Noge af disse ruter vil blive fløjet i kombination med andre destinationer. F.eks. vil Orlando blive fløjet i kombination med Miami, Phuket i kombination med Kuala Lumpur og Cancun i kombination med Port of Spain.

KLMs netværksstrategi

I løbet af corona-pandemien har KLM gjort alt de kunne for at opretholde sit netværk af destinationer. Primært for at opretholde et netværk for fragt og gøre det muligt at rejse for de få passagerer som har haft behov for det.

Denne strategi har tjent KLM godt gennem krisen. Med den generelle situation og udsigterne til at der nu forhåbentligt snart er bedring forude, er netværksudvidelser igen sat på dagsordenen for det hollandske flyselskab. Dermed passe de seks nye destinationer godt ind i denne strategi.

Målet er at tilbyde KLM-kunderne det største mulige netværk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here