KLM åbner fire nye ruter denne sommer

Første landing med den nye flytypen i Amsterdam. Foto: KLM

Selvom der stadig mangler klare regler for rejser denne sommer, så gør KLM sig klar til at verden åbner igen. Det har fået det hollandske flyselskab til at åbne fire nye sommerruter fra Amsterdam.

KLM har en klar plan om at flyve på de ruter de kan, hvis deres omkostninger bliver dækket. Og selvom det måske betyder færre ugentlige afgange på mange ruter, så har flyselskabet fokus på at flyve til mange destinationer.

I 2019 fløj KLM til 92 destinationer i sommerprogrammet, men i år ender flyselskabet faktisk med at flyve til hele 96 destinationer – dog med færre frekvenser, som gør at den totale trafik stadig er betydeligt mindre end i 2019.

KLM har tilføjet fire nye ruter til deres netværk denne sommer:

Beograd: op til 7 ugentlige afgange
Verona: op til 7 ugentlige afgange (fra 26. juni 2021)
Palma de Mallorca: op til 7 ugentlige afgange (fra. 26. juni 2021)
Dubrovnik: op til 7 ugentlige (fra 26. juni 2021)

KLM har derudover indsat ekstra kapacitet til populære destinationer. Det drejer sig bl.a. om Porto og Ibiza i juli og august samt øvrige destinationer i Portugal, Spanien, Italien, Kroatien og Grækenland.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here