Kan denne flystol få gennembrud efter Corona-krisen?

Foto: Aviointerior

Luftfartsbranchen taler allerede nu om, at det kan blive nødvendigt at holde midtersæde ledige når flyene igen skal tilbage i luften. Men et italiensk firma har måske en løsning, så det ikke er nødvendigt.

Social distancering er der fokus på overalt i samfundet lige nu. Men ombord på flyene, så kan det – hvis du ikke flyver på First Class – være noget af en udfordring at opretholde afstand til dine medpassagerer.

Derfor taler man i luftfartsbranchen også om, at det kan blive nødvendigt at holde alle midtersæder ledige når flyene igen skal i luften med passagerer.

Den italienske flystols-producent, Aviointeriors, har dog en løsning, som måske kan gøre det muligt for flyselskaberne at fylde alle sæder ombord – og samtidigt sørge for at passagererne sidder afskærmet fra medpassagererne.

Faktisk har de to løsninger.

“Quick fix” for flyselskaber

Den første løsning hedder “Glassafe” og kan installeres på eksisterende stole, som allerede findes ombord på flyene.

Foto: Aviointerior

I praksis er der tale om en skærm, som kan påmonteres en flystol, som bidrager med en lille “væg” mellem passagererne. Og selvom man ikke sidder længere fra sin medpassager end normalt, så må man gå ud fra at denne afskærmning kunne hjælpe på smittespredningen.

“Glassafe” er en transparent skærm, så den ikke blokerer for lyset i kabinen.

Foto: Aviointerior

Ny stoletype på Economy Class eller Premium Economy

En anden løsning fra Aviointerior er det såkaldte “Janus Seat”, hvis koncept er at midtersæderne vender modsat gang- og vinduessædet. Det giver mere distancering mellem passagererne på Economy Class og Premium Economy Class.

Denne løsning vil dog kræve at flyselskaberne investerer i nye kabiner og derfor er det nok mindre realistisk at det er en løsning vi ser foreløbigt.

Men taget i betragtning hvordan verden er ramt af Corona-pandemien nu, så kan det være en løsning som flyselskaberne måske kan kigge på som en mere langsigtet løsning.

Foto: Aviointerior

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here