Her er kabinen i Singapore Airlines nye Boeing 787-10 Dreamliner

Singapore Airlines nye Business Class kabin på Boeing 787-10 Dreamliner

For bare få dage siden skrev vi at Singapore Airlines som det første flyselskab i verden modtog det første fly af typen Boeing 787-10 – Storebroderen i Dreamlinerfamilien.

På et arrangement i Singapore i dag blev kabinen så præsenteret. Inden arrangementet var der stor spænding om hvordan specielt Business Class kabinen ville se ud, da der her ville komme en helt ny type regionale sæder, som hidtil havde været holdt hemmelige. Sædekortet har dog vist, at der ville blive fire sæder i bredden i en 1-2-1 konfiguration, hvilket er som på selskabets langrutefly.

Til sammenligning har flyene, som  selskabet nu benytter på tilsvarende regionale ruter alle 6 sæder i bredden, i en 2-2-2 konfiguration, som du kan se på billedet nedenfor.

Regional Business Class kabin på Singapore Airlines Airbus A330. (Foto: Erling Stausland)

Business Class kabinen på Singapore Airlines Boeing 787-10
Som forventet har Singapore Airlines indsat sæder, som kan lægges helt ned til flade senge på Business Class. Med sædekonfigurationen 1-2-1 har alle passagerer adgang til midtergangene, så man slipper for at hoppe over sidemanden for at komme ud.

Det nye sæde på Business Class lagt ned til en seng

De nye sæder er produceret af Stelia Aerospace og man sidder i flyveretningen selv om opsætningen er såkaldt “staggered”, det vil sige når man ligger ned har man benene inde i  et modul i sædet foran.

Det nye sæde bærer præg af at have bedre plads end forgængeren, og ligner mere sædet de har på langdistanceflyene.

Også nye Economy Class sæder
De nye sæder i Economy Class er designet og leveret af den kendte flystolsproducent Recaro. Der er 9 sæder i bredden i Economy Class i en konfiguration på 3-3-3.  De nye sæder har fået en bedre og mere ergonomisk støtte for ryggen samt en hovedstøtte som kan justeres på 6 måder. Dette gør at hovedet og nakken får bedre støtte når man ønsker at hvile sig.

Af andre fordele, som passasjerer på Economy Class på denne flytypen kan se frem til, kan vi nævne et personligt opbevaringsrum, en knage til at hænge jakken på og en USB port til at lade mobiltelefon eller tablet med.

Economy Class række på det nye fly.

Nyt underholdningssystem
Ombord på det nye fly vil passagerer på Business Class have en 18″ stor skærm til rådighed, mens passagerer på Economy Class vil have en skærm på 11,6″ full high-definition touchscreen. I denne nye version af underholdningssystemet KrisWorld vil man have muligheden for at logge ind med sit eget brugernavn og hente indhold man har lagret fra tidligere. For eksempel kan du se en film på flyet ind til Singapore uden at se den færdig, gemme den og fortsætte med at se fra det sted du sluttede da du gik ud af flyet i Singapore. Du kan også lagre film og serier som favoritter.

Systemet har også et stort udvalg af spil og flyselskabet er de første i verden til at tilbyde spil fra Toca Boca og Sago Mini.

Den nye flytype er også udstyret med in-flight WiFi fra Panasonic Global Communication Services og GSM mobilservice leveret af Panasonics datterselskab Aeromobile.

Underholdningssystemet i Economy Class

Det nye produkt er resultatet af en række møder med kunder og fra konsultationer med med sædedesignere og sædeproducenter. Vi er sikre på at de nye regionale kabineprodukter med sæder som kan lægges helt flade i Business Class og mange nye egenskaber vil tilbyde vores passagerer en mere komfortabel rejse, selv på vores kortere flyvninger” udtaler Singapore Airlines CEO, Goh Choon Phong.

Hvorfor ikke Premium Economy på denne flytypen?
Nu hvor Singapore Airlines har indført Premium Economy på alle flyvninger fra USA og Europa til Singapore, undrer det os dog hvorfor selskabet ikke laver en Premium Economy kabine på denne flytype, som skal være den primære på flyvninger under 8 timer ud af Singapore. Når man først har betalt ekstra for Premium Economy Class ind til Singapore og skal flyve videre i 3-8 timer, så må det være en skuffelse at måtte flytte ned i Economy Class på den næste flyvning.

Kan prøves på kortere ruter til Bangkok og Kuala Lumpur før hovedopstarten
Flytypen sættes i maj ind på ruterne fra Singapore til Perth og Osaka. Men frem til da vil Bangkok og Kuala Lumpur se meget til denne maskine. Det var tidligere kendt at den skulle bruges på en daglig rotation fra Singapore til Bangkok, men dette er nu udvidet til op til tre daglige.

Her ser du hvilke ruter mellem Singapore og Bangkok som vil blive fløjet af den nye Boeing 787-10:

SQ970/973 03APR18 – 06MAY18
SQ972/975 10APR18 – 02MAY18 / 08MAY18 – 30JUN18
SQ982/983 10APR18 – 06MAY18

Fristet til at prøve det nye fly?
Ja så er du heldig – for Singapore Airlines har en kampagne kørende frem til 10. april med gode priser i både Economy Class, Premium Economy Class og Business Class til en række destinasjoner i Asia, Australia og New Zealand. Du finder al info om tilbudet ved at klikke på dette link.

 

Alle billeder: Singapore Airlines hvis ikke anden fotograf er krediteret i billedtekst.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here