JetBlue-stifter giver nyt flyselskab navn

Foto: Breeze Airways

JetBlue-stifteren, David Neeleman, har nu endeligt løftet sløret for et nyt amerikansk flyselskab, som snart ser dagens lys. 

Amerikanske flypassagerer har længe ventet på, at stifteren af bl.a. JetBlue, David Neeleman, løftede sløret for flere detaljer omkring et nyt flyselskab han planlægger.

Hidtil har flyselskabet gået under arbejdsnavnet “Moxy”, men i fredags stod det så klart at det endelige navn bliver “Breeze Airways”.

Efter planen, så skal det nye flyselskab flyve mellem amerikanske destinationer, som idag ikke har mange direkte flyvninger. Dermed håber Neeleman, at kunne kapre mange kunder, som idag er nødt til at mellemlande på deres rejse.

Breeze er det femte flyselskab, som Neeleman er med til at grundlægge. Mest kendt er han nok for det populære flyselskab, JetBlue. En model han med succes tog til Brasilien da han åbnede Azul. Tidligere har Neeleman også været med til at starte Morris Air og WestJet.

Netop Azul har en forretningsmodel, som minder meget om den der planlægges for Breeze. Direkte fly mellem mellemstore byer, som i dag ikke har mange direkte ruter.

Iflg. CNN, så sagde Neeleman i forbindelse med introduktionen af Breeze:

“Vi bragte menneskeligheden tilbage i flyindustrien med JetBlue. I dag er vi glade for at introducere Verdens Venligste Flyselskab”

Planen er at Breeze skal starte med at lease 30 Embraer jetfly, som efter planen skal leveres fra maj måned. Derudover har de bestilt 60 eksemplarer af Airbus A220, som leveres fra april 2021.

Breeze vil være baseret i Salt Lake City, men indtil videre har de ikke villet udtale sig om hvilke byer de planlægger at flyve i mellem.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here