JESTA: Fra 2028 skal du godkendes, før du kan rejse til Japan.

Japansk tempel. Foto: Pexels, Pixabay

I 2028 indføres det japanske JESTA. Så skal din indrejse til Japan på forhånd godkendes (som vi kender det fra USA’s ESTA system). Flyselskabet skal tjekke, at din indrejse er godkendt, før du kan stige om bord på flyet til Tokio.

Japan vil også indføre en digital forhånds godkendelse af alle, der ønsker at rejse til solens rige. Det nye system hedder JESTA (Japan Electronic System for Travel Autorisation). Systemet kommer til at gælde for danskere og andre statsborgere i EU, der indtil nu har kunnet rejse ind i Japan uden visum, på rejser under 90 dage.

Gælder først om 2 år.

De sociale medier og diverse platforme på internettet har allerede fortalt, at systemet snart indføres. Men meget af det har været rene klickbait. For JESTA er først planlagt til at gælde om 2 år. Så til den tid skal turister, der vil opholde sig i Japan op til 90 dage udfylde JESTA. Og flyselskaberne skal tjekke, at passagererne har godkendelsen, før de kan komme om bord på flyet til Japan.

Formålet med JESTA er at håndtere den stadig stigende turiststrøm – og dermed også effektivisere paskontrollen og reducere køen dér. Landet forventer at øge antallet af internationale besøgende til 60 millioner personer i 2030, så det svarer til en stigning på næsten 50% i forhold til 2025. Dertil kommer naturligvis også ønsket om at identificere (og afvise) de gæster, man ikke ønsker at modtage.

Det forventes, at det kommer til at koste omkring 200 kroner at ansøge om JESTA.

Japan gør som andre lande.

Mange lande (grupper af lande) har indført lignende systemer – eller er på vej til at gøre det. Denne liste giver et kort overblik over de grænser, hvor det ikke længere er nok at vise pas, når du rejser ind. Udenlandske statsborgere skal fremover fremover søge om godkendelse for indrejse til disse områder:

  • USA: ESTA (Electronic System for Travel Authorization)
  • Canada: ETA (Electronic Travel Authorisation) 
  • Storbritannien: ETA (Electronic Travel Authorisation) 
  • EU: ETIAS (European Travel Information and Authorisation System)

Bemærk, at EU’s ETIAS (European Travel Information and Authorisation System) først forventes at blive indført i slutningen af 2026.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here