Island vil indføre turist skat

Foto: Beata May - Wikimedia - Creative Commons

Succes er godt, men for meget succes kan kvæle en god ting. Det er lige præcis, hvad Island oplever i disse år.

Landet i Nordatlanten er bogstaveligt talt blevet hot, og antallet af turister er femdoblet fra 490.000 i 2010 til forventede 2,3 millioner i år.

Islands regering vil nu prøve at lægge en dæmper på turiststrømmen og indføre en turist skat. Desuden overvejer islændingene at sætte adgangs-begrænsninger på nogle af landets mest populære turist attraktioner, så de ikke slides ned for hurtigt.

Island er i forvejen et dyrt land at besøge. Island har således Nordens klart dyreste hotelpriser, og da landet ikke har noget nævneværdigt landbrug ud over en masse får, må alle grøntsager importeres fra lande mange tusinde kilometer borte.

Islands turist minister Thordis Kolbrun Reykfjord Gylfadottir siger til det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, at regeringen overvejer at indføre en særlig turistskat. Den skal bl.a. kræves ind via højere afgifter på hotelværelser:

”Både turist sektoren og alle vi islændinge skal passe på ikke at blive ofre for vores egen succes. Nogle dele af Island er simpelthen ikke gearet til at håndtere en millioner gæster hvert år,” forklarer turist ministeren.

Island har udviklet sig til at være en af de hotteste ferie destinationer i verden – og det skyldes ikke kun de varme kilder og hede gejsere eller islændingenes åbne og venlige væremåde.

Populære tv-serier som ”Game Of Thrones”, succes i fodbold og drømmen om at leve i pagt med den rå natur, bade i den blå lagune og beundre Nordlyset på himlen har gjort Island utroligt eftertragtet.

Dertil kommer, at lave billet priser hos Islands flyselskaber som Icelandair eller WOW Air har gjort det nemt at komme til vulkanøen fra både Europa og Nordamerika….

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der hver dag skriver om trends, rejser og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here