Ingen flyskam at spore hos Finnair-passagerer

Foto: Cato Lien

Mens mange indbyggere i nabolandet, Sverige, har stor fokus på at føle flyskam og udskamme luftfarten, så er der intet der tyder på at Finnairs passagerer skammer sig over at rejse med fly.

Mange flyselskaber over hele verden holder for tiden vejret og håber på at Greta-effekten og den svenske flyskam ikke – for alvor – breder sig til andre lande. Hos Finnair er der dog ikke noget der tyder på, at deres passagerer har taget det svenske fænomen til sig.

I sidste uge kunne det finske OneWorld-medlem nemlig offentliggøre deres seneste regnskabs- og trafiktal for tredje kvartal 2019 – og her kunne selskabet brøste sig med rekordtal. En passagerstigning på hele 12 procent i forhold til året før. Omsætningen steg i samme periode 8 procent, mens overskuddet dog blev mindre end samme periode året før. Det finske flyselskab kunne dog stadig glæde sig over et overskud i perioden på over en halv milliard kroner.

“Der er mange spørgsmål og kunderne er meget interesserede i hvordan man gør luftfart mere bæredygtig. Det er noget vi hele tiden arbejder på. Men som man kan se på vores trafiktal, så ser vi ingen indvirkning på antallet af passagerer som har flyskam” sagde Finnairs chef, Topi Manner på et møde for analytikere i sidste uge.

Han understregede at passagerstigningen på 12 procent var et “rekordtal” for selskabet.

“Vi er et af de hurtigst voksende – hvis ikke det hurtigst voksende – pan-europæiske flyselskab for tiden. Så det siger en del. På samme tid, så indser vi også at vi har en forpligtelse til at arbejde for at gøre luftfart mere bæredygtig – både på kort og langt sigt. Noget vi helt klart gør” fortsatte han iflg. Skift.

Finnair har bl.a. for nyligt meddelt, at de er indgået i et regionalt samarbejde om at udvikle el-fly.

Læs også: Air France/KLM tror ikke el-fly er fremtiden

Flyselskaber – specielt i Europa – står i kø for tiden for at fortælle om hvor meget de gør for at gøre luftfarten mere bæredygtig. I de fleste tilfælde er det dog begrænset til at betale aflad i form af CO2-kompensation og investeringer i mindre mængder bio-brændstof. Ligeledes bidrager udskiftningen af ældre fly til mindre brændstofforbrug.

Samtidigt taler flere og flere europæiske lande om at indføre eller forhøje skat på flyrejser.

Men indtil videre er der altså ikke noget der tyder på at Finnair’s passagerer skammer sig over at flyve. Nærmere tværtimod.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here