Indgang til SAS lounge i København renoveres

Så skal indgangen til den velkendte SAS lounge i København lige have en overhaling. Derfor skal vi nu igennem en midlertidig indgang mens håndværkerne er i gang.

På møderne, som SAS ledelsen i efteråret holdt for EuroBonus medlemmer med diamantkort, fik vi i pausen at vide, at loungen i København skulle opgraderes. SAS kunne ikke vente til den nye lounge står klar. Jeg synes også, at sæderne på en del af stolene har set bedre dage. Så jeg havde nok forventet, at de mest slidte møbler ville blive skiftet.

Midlertidig indgang

Det ser ud til, at SAS starter med at renovere indgangen. Der er derfor etableret en midlertidig indgang i det bagerste hjørne ved den store SAS reklame. Indgangen er ikke prangende – og du finder den kun, fordi der er tydelig skiltning.

Den nye reception er meget lille – og en medarbejder fra SAS står klar til manuel scanning af dit boarding kort. Totalt set har de gæster, der skal ind i loungen og de gæster, der ønsker at gå ud ikke meget mere plads end bredden på trappen op til guld loungen. Derfor var det heller ikke muligt at tage billeder uden at få gæster og medarbejdere med. Så du må selv kikke forbi, for at se forholdene. Men vær forberedt på lidt kø i myldretiden – for en enkelt medarbejder med håndscanner kan naturligvis ikke ekspedere lige så mange gæster som de 5 – 6 automater, der tidligere tog imod.

Jeg fik oplyst, at der også skal skiftes scannere – og derfor vil vi få et par uger med den midlertidige indgang. De gamle scannerne er også sat over i et hjørne

Det ser ud til, at håndværkerne skal lægge nye gulvtæpper.

Når du er kommet igennem den midlertidige reception, ser du tydeligt, at håndværkerne er begyndt på arbejdet

Fælles indgang til SAS lounge

Den midlertidige indgang er fælles for både SAS Loungen i stueetagen og Guld Loungen på første sal. Derfor kan gæsterne lige nu også vælge om de vil blive i stueetagen eller tage trappen en etage op.

Jeg ser frem til at besøge den forbedrede lounge, når SAS har gennemført alle planlagte ændringer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here