IndiGo – dem skulle jeg flyve med på en indenrigstur i Indien. Fordi mine to rejseledsagere allerede havde købt billet. Det er jo ikke altid, jeg selv kan bestemme, hvordan jeg kommer rundt. Men jeg blev positivt overrasket – og vil gerne anbefale selskabet.
Helt ærligt: Mine forventninger var ikke specielt høje, da jeg skulle flyve med lavprisselskabet IndiGo fra Dehradun i det nordøstlige Indien til hovedstaden Delhi. En tur på 270 km. Men jeg blev positivt overrasket. Nye fly, god service og fin plads. Det var meget langt fra mine oplevelser for 25 – 30 år siden på indenrigsruter i Rusland, der blev betjent af gamle udslidte fly produceret i Sovjetunionen.
IndiGo er et stort indisk lavprisselskab, der betjener 125 destinationer med over 2.200 daglige afgange. Selskabet er det største i Indien og har 409 fly (næsten 90% af disse er Airbus A320 og A321)
Bestilling af billetten
Jeg skulle følges med 2 andre rejsende, der allerede havde købt billet til fly nummer 6E 2072, der afgår fra Dehradun kl. 18.25 og ankommer til Delhi kl. 19.20. Så jeg skulle have en billet til samme fly.
Jeg købte billetten på selskabets hjemmeside. Der er 5 daglige afgange fra Dehradun, der ligger tæt på grænsen til Tibet og Nepal. De laveste priser starter lige under 300 danske kroner for en enkelt billet. I denne billet er der inkluderet 7 kg. håndbagage og 15 kg. ind tjekket bagage.
Når du betaler 25 kroner mere, så får du også en sandwich. Og hvis du slipper 400 kroner for din billet, så kan du tjekke 20 kg bagage ind (i stedet for 15). Og du får et XL sæde. Og der er naturligvis en “gratis” sandwich.
Jeg valgte den dyre billet. Hvor jeg også tilkøbte ekstra bagage. For jeg havde fået samlet lidt for mange souvenirs.
Eget loyalitets program
Jeg skulle selvfølgelig tjekke, om jeg kunne optjene point til EuroBonus eller miles til Turkish Airlines loyalitetsprogram Miles & Smiles. Men det var ikke muligt, for IndiGo er ikke med i hverken Sky Team eller Star Alliance.
I stedet for har IndiGo deres eget program, hvor du optjener “IndiGo BluChips”. Jo dyrere din billet er, jo flere “BluChips” kommer ind på kontoen. Men da jeg ikke regner med at flyve med selskabet igen, er der ingen grund til at jeg melder mig ind i det loyalitets program.
Check in
Jeg havde fået besked på WhatsApp, om at jeg skulle huske at tjekke ind. On-line. Så det gjorde jeg. Fra en lidt dårlig internetforbindelse i Himalaya bjergene. Men jeg fik det gjort. Da vi kom ind i den nye lufthavn, var der var kø ved selskabets check in skranker. Og det skyldes det store antal rejsende på selskabets mange afgange. IndiGo flyver nemlig til 11 lufthavne i Indien fra Dehradun.
Personalet var hurtige med at ekspedere kufferten og udskrive boarding pas (og det selvom jeg allerede havde det på telefonen). Men jeg gik ud fra, at de mange passagerer stadig foretrækker et stykke papir. Det skal dog tilføjes, at Indien allerede er godt med på brugen af ny teknologi. Mange betaler de daglige indkøb elektronisk. Også når de bare skal købe frugt ved en gadesælger. De er alle udstyret med en QR kode.
Terminalen – efter sikkerhedskontrol
Efter turen igennem sikkerhedskontrollen, fik vi købt en kop kaffe. Og så ventede vi ellers på en stol i lufthavnen. Lufthavnen er ny og moderne. Terminalbygningen blev indviet i oktober 2021, så jeg følte mig godt tilpas i den nye bygning
Der er opsat informationsskærme i afgangshallen – så det er let at følge med i eventuelle ændringer i afgangstiden og hvilken gate flyet går fra. Og bare roligt. Informationerne vises også på engelsk. Så jeg var ikke fortabt.
Der er store panoramavinduet ud mod forpladsen. Så vi kunne se alle fly køre til og fra lufthavnens forskellige gates. Også vore fly fra IndiGo – der dog kørte hen til en anden gate, end den vi efter planen skulle flyve fra. Men planer er til for at blive justeret. Så vi måtte hen til en anden gate.
Ombordstigning
For at gøre ombordstigningen effektiv, var vi inddelt i 4 boarding grupper. Passagerne på de bagerste sæder gik om bord først – så flyet blev fyldt fra bagenden. Boarding startede kl. 18.00 og dørene blev lukket kl. 18.20. På det tidspunkt havde vi alle fundet vores sæde. Desværre havde passagererne mere bagage med om bord, end der var plads til i bagagehylden og under sædet foran. Så det endte med, at noget håndbagage måtte opbevares af personalet i skabene forrest i kabinen.
Stolene er ikke specielt bredde. Ja faktisk er de som økonomisæderne på alle andre fly. Så når man køber XL sæder, så er de ikke bredere end andre sæder på flyet.
Men til gengæld var der rigtigt god benplads på de første rækker. Jeg er knap 2 meter høj – og har normalt altid problemer med at knæerne går op i stoleryggen foran. Men ikke her.
Jubilæum
IndiGo blev etableret i 2005, hvorefter de første 100 fly blev bestilt fra Airbus. Det følgende år begyndte selskabet at flyve med de nye fly, der blev leveret over flere år. Det første fly lettede 28. juli 2006. Så selv om vi kommer tættere på 20-års jubilæet, så kunne man kun tælle til en 18 års fødselsdag, da jeg fløj med selskabet i marts 2025. Men det skal jo ikke forbigås i tavshed. Derfor er det trykt på papiret på nakkestøtten.
Tiderne
Jeg fløj som tidligere nævnt med fly nummer 6E 2072. Tiderne var angivet til 18.25 fra Dehradun og ankomst i Delhi kl 19.20.
- Kl. 18.00: Boarding begynder
- Kl. 18.20: Døren til flyets lukkes
- Kl. 18.36: Push Back
- Kl. 18.44: Flyet letter
- Kl. 18.51: Skiltet med sikkerhedsbæltet slukkes
- Kl. 18.54: Sandwich serveres
- Kl. 19.00: Drikkevarer (juice i brik) serveres
- Kl. 19.21: Flyet lander – og kører hurtigt hen til fjernparkering.
- Kl. 19.30: Bussen er fremme ved terminalbygningen (men jeg sad også på en af de første rækker, så jeg var hurtigt nede i bussen, der kørte straks efter jeg kom ombord.
Med andre ord: Alt virker fint. Mad og drikke serveres effektivt – og logistikken i Delhi er bare perfekt. Busserne holdt klar til at køre os ind til ankomsthallen. Det er vel også det, som er årsagen til, at selskabet har succes.
Til gengæld måtte jeg vente rigtigt længe på bagagen, ja faktisk tog det næsten en lille time, før jeg kunne komme ud i ankomsthallen og møde chaufføren, der skulle køre mig til hotellet.
En fin sandwich
På min “dyre” billet, er der en sandwich med i prisen. Den skal bestilles sammen med billetten. Jeg valgte vegetarudgaven i håbet om, at den ikke var for krydret.
De forud bestilte sandwich kan hurtigt blive fordelt til passagerene. Men det skal også gå stærkt på den korte tur.
Den trekantede sandwich er fint pakket ind. Og der er en detaljeret varedeklaration. Så jeg kunne se, at der var solsikker, løg, tomater og meget andet godt mellem brødskiverne. Alle tilsætningsstoffer fremgik tydeligt. Og hvis jeg havde haft lidt mere tid, kunne jeg også læse at måltidet vejede 200 gram (tørstof), havde 548,8 kalorier, hvilket udgør 27% af det anbefalede daglige indtag.
Men alt det har jeg jo ikke tid til at læse, når jeg også skal nå at spise maden på den korte tur. Jeg kunne helle ikke nå at læse tidsskriftet, der ligger stoleryggens lomme. Der kommer et nyt nummer hver måned. 96 sider. Jeg fik ikke puttet bladet i tasken – men kunne læse det on-line. Det er en blanding af annoncer og artikler. Så jeg kunne læse lidt om nogle (for mig) ukendte Bollywood stjerne, et par rejsetips og lidt mere omfattende artikler om nogle af selskabets destinationer. I dette nummer faldt redaktørens valg på Aserbasjan. Indhold, layout og papirkvalitet minder meget om SAS’ Scandinavian Traveler.
Jeg var alt i alt meget glad for den tur. Så hvis du kommer på de kanter, vil jeg gerne anbefale en indenrigsflyvning i Indien.
