Icelandair på vej med flere gebyrer og mindre benplads

Icelandair 757

Vi har flere gange skrevet om hvordan flyselskaberne konkurrerer hårdt om at tjene flere penge og tilbyde de laveste lokkepriser. Det betyder også et “Kapløb mod bunden”, hvor alle har travlt med at komme i førertrøjen. Nu er det Icelandair, som melder ud at de planlægger ændringer senere i år. 

I forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, så kom Icelandair også nærmere ind på hvilke tiltag de har tænkt sig at indføre for at øge indtjeningen i fremtiden.

Som vi – her på FinalCall.travel – tidligere har været inde på, så kommer fremtiden til at byde på dårligere service og flere gebyrer. Og det er præcist hvad kunderne skal forvente sig fra Icelandair i fremtiden.

Det islandske selskab, som i forvejen har skåret madserveringen væk fra økonomiklassen, men dog stadig tilbyder bagage og alkoholfri drikke inkluderet i prisen, har nemlig meldt ud af de vil have fokus på at være mere synlige i prissammenligningerne.

I praksis betyder det at de skal kunne præsentere lavere lokkepriser startpriser, så de kan komme øverst i sammenligningerne.

Icelandair har set stor konkurrence fra ærkekonkurrenten Wowair de senere år og ikke mindst også fra Norwegian. Begge disse selskaber har startpriser, som kun inkluderer flytransporten og derefter yderligere gebyrer for bagage, sædevalg, mad og drikke.

Det ser nu ud til at Icelandair vil følge i deres fodspor.

I den seneste årsrapport skriver de nemlig at de vil komme med tiltag, som skal gøre dem mere synlige i søgemaskinerne og samtidigt give dem øgede indtægter.

Det kan ikke læses på andre måder end, at der kommer flere gebyrer for alt andet end basisprisen.

Derfor forventer vi at vi senere i år vil se Icelandair indføre samme modeller som lavprisselskaberne med gebyrer for bagage, sædevalg, drikkevarer m.v. Maden skal man allerede betale for hos Icelandair i dag.

Mindre benplads

Derudover vil de også have flere sæder i flyene. Alle deres 757 fly vil få installeret en række sæder mere end i dag. Dermed vil sædeafstanden også blive mindre end hidtil.

Det står meget godt mål med de forudsigelser vi er kommet med omkring økonomiklasserne på langruterne i fremtiden.

Vi er sikre på at mange flere selskaber følger efter på dette område inden længe. Spørgsmålet er blot hvem der bliver den næste?

 

Fik du læst vores artikel om hvad du kan forvente på langruternes økonomiklasse i fremtiden?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here