Icelandair øger antal afgange til Florida

Icelandair 757

Icelandair fordobler antal afgange til Tampa, Florida fra to til fire ugentlige og øger samtidig til daglige afgange til Orlando fra efteråret 2018.

2018 bliver et hektisk år for Icelandair: Udover de fem nye amerikanske destinationer, som åbner i maj og juni, fordobles altså også antal afgange til Tampa i solskinsstaten fra efteråret 2018 når ruten genoptages efter sommerpause ligesom der bliver daglige afgange til Orlando.

Turen over Atlanten er tirsdag, onsdag, fredag og søndag. Retur fra Tampa og omegns kridhvide sandstrande er mandag, onsdag, torsdag og lørdag. Rejsetid fra Keflavik til Tampa Bay er ca 7 timer og med et kort flyskifte i Kefllavik, Island er det nemt og bekvemt. Med de kommende daglige afgange til Orlando er der gode muligheder for at kombinere de to destinationer.

Man kan også inddrage en tredje destination på rejsen ved at vælge en Icelandair Stopover og opleve Island i op til syv dage på vej til og fra Nordamerika og uden ekstra billetomkostninger.

Icelandair har været på vingerne siden 1937 og har således været flyvende i mere end 80 år. Selskabet er pioner inden for luftfart, er i stadig vækst og supplerer den eksisterende flyflåde med nye fly i 2018. Icelandair tilbyder alle sine passagerer over 600 timers individuel in-flight entertainment og gate-to-gate wi-fi på alle ruter. Icelandair har 23 nordamerikanske destinationer: 18 i USA og 5 i Canada.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here