Hvad gør flyselskaberne ikke for at tiltrække publikum? I første omgang deres opmærksomhed og dernæst deres penge.
Icelandair fejrer ankomsten af sit helt nye Boeing 737 MAX fly ved at lancere en helt ny trans-atlantisk øl og en ny sodavand, der er lavet af ægte islandsk kildevand.
Øllen hedder meget apropos 737 Transatlantic IPA og er en Indian Pale Ale type. Smagen skal jeg ikke kunne sige noget om, men navnet virker velvalgt.
Icelandair øllen er nemlig fremstillet af ingredienser fra begge sider af Atlanterhavet. Malten er fra europæisk, mens humlen fra det nordvestlige USA . Det er herude i Seattle, at Boeing er ved at bygge de næste 15 737 MAX 8 og 9 fly, som Icelandair har bestilt til sin flåde.
Hele herligheden er så fremstillet af dygtige brygmestre fra Boyne Brewhouse i Irland. De har sørget for en ganske stærk øl. 737 IPA holder nemlig en alkohol procent på 7,37, hvor de fleste bryg ellers holder sig under 5.
737 IPA vil udelukkende kunne købes ombord på Icelandair fly i en periode, mens SKY mineralvandet serveres gratis på de samme flyvninger. SKY har brus i det islandske kildevand.
Icelandair holder meget på sin nordiske oprindelse. Derfor er selskabets fly alle opkaldt efter vulkaner, gletsjere og andre naturfænomener, man kan opleve i Island.
Det gælder også for flyselskabets første Boeing 737 Max, der er døbt Jökulsárlón. Det er en sø i det sydøstlige Island, hvor Europas største gletsjer munder ud i.
Flyselskabet morer sig desuden med at give nakkestøtter på Business Class egne navne, så man f.eks. kan få at vide, at gamle nordiske guder som Odin, Thor eller Freja lige har siddet i samme stol på den seneste flyvning.
Det nye 737 MAX er Boeings nyeste udgave af det populære fly, som også kaldes ”luftens rutebil”. Motorerne er f.eks. mere brændstof besparende end på Icelandairs øvrige fly, og de støjer 40 pct. mindre.
Icelandair har samtidig valgt Boeings seneste Sky Interior møblement, der omfatter større bagageskabe over passagererne, større vinduer og en ny form for afslappende LED belysning.
Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om gadgets, trends og rejser.