Icelandair fejrer 80 år med flyvende teatertrup og “Stopover Pass”

I anledning af at det islandske flyselskab fylder 80 år, skal gæsterne ombord forberede sig på en ’Flyvende Ovation’. Icelandair har indskrevet deres kabinepersonale på teaterskole i et unikt kundeservicetiltag, for nu skal det være sjovt at flyve!

Teaterforestillingerne ombord vil som en del af Icelandair Stopover Pass underholde den nye generation af passagerer – en banebrydende ny service, der lanceres i dag:

  • Passagerer kan gratis ombooke deres boardingkort til et Icelandair Stopover Pass, hvilket giver adgang til en række fantastiske teaterforestillinger med personale fra Icelandair og vaskeægte islandsk talent
  • Tiltaget lanceres som svar på en ny trendrapport* med 9.000 adspurgte (500 danskere), der viser, at rejsende i dag kræver mere og mere og søger både bedre kundeservice og ikke mindst unik underholdning ombord
  • Rejsende leder efter et mere menneskeligt touch. Hele 78 procent gør klart, at flypersonalet har afgørende indflydelse på, om deres rejse bliver en succes eller ej
  • Passagererne keder sig, når de er i luften, og næsten 4 ud af 10 beskriver det som spildtid. For at gøre op med denne kedsomhed lancerer Icelandair deres Stopover Pass
  • Find ud af mere – og benyt chancen for at være med på personalets ’åbningsafgang’ til New York – klik her: US Stopover Pass

Det transatlantiske flyselskab Icelandair har lanceret et nyt gratis tiltag, Icelandair Stopover Pass, der har til formål at gøre op med tidsspilde på rejsen. Tiltaget gør det muligt for passagerer at ombytte deres boardingkort til et Stopover Pass, der giver adgang til en række underholdende forestillinger, blandt andet et teaterstykke i tre akter på en flyvning fra London til New York via Island, koncertbilletter, udflugter til islandske fodboldkampe, backstage-billetter til en musikfestival og meget mere.

Lanceringen af tiltaget er en fejring af flyselskabets 80-års jubilæum og et svar på en helt ny trendrapport, der afslører, at verden ændrer sig, hvad gælder måden at flyve på. Derfor er der krav til flyselskaber om, at de skal udvikle sig for at imødekomme behov og ønsker fra denne nye type af rejsende. Skiftet i passagerforventningerne betyder, at de nu både kræver bedre kundeservice og mere unik underholdning – hvilket Icelandair har sat sig for at honorere.

Icelandair har således indskrevet deres kabinepersonale på teaterskole i et unikt kundeservicetiltag, for nu skal det være sjovt at flyve! Ved siden af deres normale rolle har flyselskabets personale på Icelandair derfor nu en række muligheder for kreativ udfoldelse i flyet, hvilket inkluderer musik, dans, stand up, skuespil og anden form for kunstnerisk udfoldelse. Icelandair anerkender dermed, at deres talentfulde personale er stjernerne i selskabet og de tætteste personlige kontakter til passagererne, og de har derfor gennemført en teaterskole for at pleje og udvikle personalets færdigheder og samtidig forbedre deres kundeservice. Her har kabinepersonalet lært teaterteknikker, som de kan tilføje deres CV, og fået kompetencer, som kan højne passagerernes humør, sikre, at kabinepersonalet er aktive lyttere og tænker hurtigt, samt at de ved, hvordan man beroliger rastløse børn og passagerer med flyskræk.

Et globalt studie* med 9.000 flypassagerer (500 danske), der netop er gennemført viste, at en tredjedel ville være mere tilbøjelige til at vælge et flyselskab, hvis det tilbød gratis liveunderholdning som en del af deres underholdning ombord. Som svar indgik Icelandair et partnerskab med en dygtig teatergruppe, der skulle lede Icelandairs teaterskole og revolutionere underholdningen ombord, bl.a. med et enestående teaterstykke i tre akter med personalet i hovedrollerne. Det vil vise passagerne lidt om luftfart fra 1937 og frem til i dag, alt sammen på en transatlantisk flyvning fra London til New York via Island. Dette starter en række af forestillinger i løbet af året, der skal fejre 80 år med Icelandair.

Resultater fra undersøgelsen viste også, at 52 procent af de rejsende keder sig i løbet af flyveturen, og at næsten 4 ud af 10 ser flyvetiden som spild af tid. Hele 78 procent af de rejsende indrømmer, at de mennesker, der er på flyet sammen med dem, blandt andet flypersonalet, har en afgørende indflydelse på, om deres rejse bliver en succes eller ej. 4 ud af 10 refererede også til flypersonale på en flyvning, der er gået ekstra langt for at underholde på en flyvning ved for eksempel at fortælle vittigheder, underholde børn og forsøge at lære dem lokalt sprog fra destinationen, og de ønsker blot mere fra samme skuffe.

Birkir Hólm Guðnason, CEO Icelandair, kommenterer; “I forbindelse med fejringen af vores 80-års jubilæum er vi stolte af at kunne introducere en serie af gratis forestillinger og Icelandair Stopover Pass. Resultaterne af vores nye trendrapport viser, at der er en god mulighed for at transformere spildtid til sjov rejsetid. Vi har altid prioriteret kundeservice, og nu går vi efter at være banebrydende med en ny service, hvor vores talentfulde personale spiller hovedrollen med det formål at glæde og underholde vores gæster.”

Når man således er på en mellemlanding frem til marts 2018, vil passagerer med Icelandair have mulighed for at ombytte deres boardingkort til et Stopover Pass. Det vil give dem adgang til en række forestillinger med islandske skuespillertalenter og Icelandairs talentfulde personale. Nogle heldige passagerer vil endvidere blive ledsaget af en Stopover Buddy til disse events. Disse Buddies er medarbejdere, der brænder for deres arbejde og har et fremragende lokalt kendskab, der vil give passagererne en autentisk oplevelse. For prisen af flybilletten får man således mulighed for at nyde følgende:

  • En intimkoncert med en lokal kendt sanger med plads forrest i koncertrummet
  • Eksklusiv adgang til en live loungesession i lufthavnen
  • En plads ved kokkens bord som en del af Islands Food & Fun festival
  • Backstage-billetter til at møde et islandsk band, før de går på scenen.

Man kan deltage nu og vinde billetter til åbningsflyvningen til New York og dermed muligheden for at ombytte boardingkortet til et Stopover Pass – eller læse mere her: Icelandair.us/stopover-pass.

Her bringer vi nogle fotos fra Icelandairs 80 årige historie:

Her fra Icelandairs Beachcraft D18 som blev anskaffet i 1942 og som var selskabets eneste fly i den gang.
Skymaster med navnet Gullfaxi. Anskaffet i 1947
Canadair CL-44 anskaffet i 1964
I 1969 besøgte Bing Crosby Island for at fiske laks. Da rejste han med dette Boeing 727 fly.
I 1985 var Rod Stewart på besøg på Island for at se fodboldkamp mellem Island og Skotland og samtidig krone Miss Island.
I dag opererer Icelandair en flåde af Boeing 757 fly plus et fly af typen Boeing 767

Alle billeder: Icelandair

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here