IATA vil have alternativer til karantæne-regler

Luftfartsorganisationen, IATA, vil have regeringer til at undgå karantæne-regler, men i stedet tage andre midler i brug når de genåbner landene.

Der er ingen tvivl om at karantæne-regler, som vi oplever det i mange lande p.t., er en stor forhindring for at få luftfarten igang igen. Derfor har den internationale luftfartsorganisation, IATA, foreslået at regeringer verden over ser på alternativer til strikse karantæne-regler.

“Karantæne-regler for ankommende rejsende holder lande isolerede og rejsebranchen i lock-down. Heldigvis er der gode alternativer, som kan reducere risikoen for at importere Covid-19 infektion, mens man samtidigt tillader genstarten af rejser og turisme, som er vital for at få gang i økonomien igen. Derfor foreslår vi nye standarder – i lag – for at sikre at smittede personer ikke rejser og for at begrænse smitten, hvis rejsende bekræftes smittede” det siger Alexandre de Juniac, IATA’s Director General og CEO.

IATA foreslået nye retningslinjer, indenfor 2 områder:

Reducering af risiko for importeret smitte via rejsende:

Opfordre passagerer med symptomer til ikke at rejse. 
Det er vigtigt at passagerer ikke rejser når de er syge. For at opfordre folk til at blive hjemme med symptomer, så skal flyselskaber tilbyde fleksibilitet ved ændringer af flybilletten.

Offentlige tiltag
IATA støtter statslige helbreds-screeninger i form af helbredsdeklarationer. For at undgå smitte via papirdokumenter opfordrer de til at det sker elektronisk via statslige webportaler. De opfordrer til at man benytter temperatur-tjek. Primært for at “afskrække” folk med symptomer fra at rejse.

Covid-19 test til lande med høj risiko
IATA foreslår også krav om Covid-19 test for rejsende fra lande med høj smitterisiko. Her anbefaler de at testene foretages inden den rejsende kommer til lufthavnen i afgangslandet for at kunne opretholde sociale afstandskrav i lufthavnene. Det kræver at test er bredt tilgængelige i alle lande.

Reducere risici for rejsende som er smittede

Reducere risici for at sprede smitte under rejsen
Her anbefales at alle benytter masker under rejsen, udfylder helbredserklæringer og opretholder social afstand.

Kontaktsporing
Som en back-up løsning foreslår IATA at man bruger kontaktsporing, hvis passagerer bekræftes smittede efter rejsen. Her kan bl.a. bruges app’s og mobile løsninger.

Reducere smitte på destinationen
Myndighedernes krav til social afstand og andre tiltag på hoteller, attraktioner, forretninger m.v. skal overholdes strengt.

IATA forslag skal ses som en reaktion på, at 83% af de rejsende ikke overvejer at rejse, hvis der er regler for karantæne i ankomstlandet. Analyser har vist at de lande som har haft karantæneregler har set en nedgang på 90% i antallet af rejsende. Det svarer til det samme som i lande der helt har forbudt internationale rejser.

Derfor mener IATA at deres forslag bør overvejes, så der kan komme gang i rejseindustrien og økonomien igen.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here