I dag genåbner Tax Free butikken i Københavns Lufthavn

Udsigt over paskontrollen i København. Foto: Flemming Poulsen

Det har været en trist oplevelse at besøge Københavns Lufthavn den seneste tid. Det enorme fravær af passagerer har også betydet at langt hovedparten af alle butikker har været lukkede. Men nu genåbner Tax Free butikken.

I dag fra kl. 10.00 skulle det igen være muligt at handle i Tax Free butikken i Københavns Lufthavn. Det skriver lufthavnen i en mail til alle medarbejdere i Københavns Lufthavn.

Dermed tager lufthavnen endnu et babyskridt på vejen tilbage mod lidt mere normale forhold for de rejsende.

Den seneste tid har en rejse fra Københavns Lufthavn været alt andet end normalt. Fast Track, Lounge og langt de fleste butikker har været lukkede.

Vi har dog set lufthavne og flyselskaber bevæge sig lidt tilbage mod mere normale forhold i de seneste dage. F.eks. vil Finnair genåbne deres lounge i Helsinki og Emirates genindfører visse serviceydelser for premium passagerer.

I København har vi dog endnu intet hørt om at f.eks. SAS vil genåbne deres lounge eller at Fast Track igen vil være åben. Tax Free butikken derimod åbner i dag fra kl. 10.00.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here