I dag åbner ny langrute fra København

Foto: Mjordan 6 - Wikimedia - Creative Commons

I dag kl. 13.10 vil der – efter planen – åbne en ny langrute fra Københavns Lufthavn, når et Airbus A330-300 fly letter med kurs mod Kina.

Det er det kinesiske flyselskab, Sichuan Airlines, som i dag kan byde de første passagerer ombord på deres nye rute mellem Chengdu i Sichuan-provinsen i Kina og København.

Fra afgangstavlen på CPH.dk

Chengdu har været et af Vest- og Sydvestkinas kulturelle centre i 2000 år. Under De fem dynastier (907-960) e.Kr. var byen Kinas hovedstad.

I dag er Chengdu det vigtigste trafikknudepunkt i Vestkina. Selv om byen er stærkt industrialiseret med maskinindustri, kemisk industri, næringsmiddelindustri og flykonstruktion, er den også en “grøn by”. Byen er også kendt for sine mange tehuse, og den rummer et anlæg til pandaavl.

Læs også: Flyselskab adopterer en panda

Befolkningen indenfor bygrænsen anslås til omkring 10 mio., men hele storbyområdet har 14 millioner indbyggere.

Flyrejsen fra København til Chengdu tager omkring ti timer og ruten flyves to gange pr. uge med et Airbus A330-fly, som kan byde på 36 sæder på Business Class og 265 på Economy Class.

Sichuan Airlines blev grundlagt i 1986, som Sichuan Airlines Company og havde sin første flyvning i sommeren 1988 mellem Chengdu og Wanzhou.

I 2002 blev flyselskabet rekontrueret som Sichuan Airlines Co. Ltd. På dette tidspunk kom der også andre ejere ind i flyselskabet. Det oprindelige selskab bag opretholdt 40% af ejerskabet, men andre ejere er China Southern Airlines med 39%, China Eastern Airlines med 10%, Air China Group med 10& og Chengdu Gingko Restaurant Co. med 1%.

Flyselskabet fokuserer på at flyve indenrigs- og udenrigsruter til og fra Chengdu.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here