Hvilke Business Class sæder er de bedste i SAS nye kabine?

SAS har igennem det seneste års tid udskiftet stolene på deres Business Class, men hvilke stole er det bedste? Vi kommer her med vores bud på, hvilke sæder, som giver dig den bedste komfort ombord på den nye kabine.

På SAS Business Class ser det umiddelbart ud til at der ikke er nogen deciderede “dårlige” sæder. Dog kan der muligvis være en lille risiko for lidt mere støj fra galley på den bagerste række. Men der er små forskelle på stolene, som det kan være værd at være opmærksom på. F.eks. kan du få din en lidt længere send, hvis du vælger det rigtige sæde.

Her er vores bud på en prioritering af hvilke sæder man bør vælge:

Bedste sæder:
2A, 4A, 6A
2H, 4H, 6H

BestSeats

Disse sæder er single sæder placeret tættest på vinduet. Sengen er her nogle få centimeter længere end på de øvrige sæder (202 cm mod 196 cm). Det skyldes at man har placeret fødderne inde i stolen foran når man ligger ned. Når stolen foran har sidebordet placeret ind mod vinduet, så er det lidt længere, da der ikke skal være plads til at passageren kan passere ud mod midtergangen. Det giver mere plads til fødderne for passageren bagved. Disse seks sæder er altså vores bud på de allerbedste ombord i den nye Business Class kabine.

Gode sæder:
8A og 8H

GoodSeats

Disse sæder er for såvidt magen til de seks vi har markeret som de bedste sæder. Men da de er placeret tættest på galley, så er der en risiko for lidt mere støj når kabinepersonalet arbejder med at forberede maden. Desuden vil man ofte opleve lidt mere “trafik” fra andre passagerer, som skal på toilettet eller i buffetten.

1A, 3A, 5A, 7A
1H, 3H, 5H, 7H

GoodSeats2
Disse sæder er nogle få centimeter kortere end de bedste sæder i liggeposition og de er placeret helt ud mod midtergangen. Det er en klar fordel at det er singlesæder (hvis man altså rejser alene), men de kan føles lidt mindre private pga. nærheden til gangen.

1D, 1F, 2D, 2F, 3D, 3F, 4D, 4F, 5D, 5F, 6D, 6F, 7D, 7F

StandardSeats

 

Disse sæder er standard sæder. Alle stadig meget private. Rejser du sammen med en medpassager, så er de disse du skal vælge. Ihvertfald, hvis I gerne vil tale sammen. Ingen er sæderne i kabinen er specielt velegnede til at sidde ved siden af hinanden og føre lange samtaler, men disse er de bedst egnede. Længden på sæderne i vandret position er 196 cm.

 

8D, 8F

StandardSeats2
Disse to sæder er standardsæder og kan være udemærkede, hvis man rejser sammen. De er dog placeret på bagerste række og dermed tættest på galley. Det kan potentielt give lidt mere støj når kabinepersonalet arbejder og når andre passagerer skal på toilettet og i buffetten.

 

Alt i alt, så er alle sæderne ombord gode. Såvidt vi har kunnet se, så er der ikke nogen af den, som er placeret direkte dårligt. Men hvis du er høj og sætter pris på få centimers ekstra længde når stolen er lavet til en seng, så er der altså visse sæder, som kan være mere attraktive end andre. Desuden kan der potentielt være lidt mere støj fra galley på den bagerste række. Sæderne på hveranden række, som er placeret ud mod midtergangen kan føles en smule mindre private end dem, hvor sidebordet adskiller dig fra midtergangen.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here