Ikke nok med at du kan vælge mellem et enormt udvalg af hoteller over hele verden, tjene bonusovernatninger uafhængigt af hotelkæden du bor på og sikre dig rimelige priser, så introducerer Hotels.com nu en online concierge service til kunderne.
Denne service findes i øjeblikket i Hotels.com app’en til iPhones og du finder den ved at åbne en eksisterende booking.
Her vil du se en ny concierge service, som kan hjælpe dig med transport, restaurantbookinger, madbestilling m.v. Hvilke services, som er tilgængelige afhænger af destinationen. P.t. er der flest muligheder i USA.
Servicen skal udvides endnu mere i fremtiden, så det bl.a. også bliver muligt at bestille billetter til forskellige arrangementer m.v.
“Når jeg rejser, så ville jeg elske en service, hvor jeg fra min mobiltelefon kan bede en om at komme og stryge mine skjorter. Selvom vi ikke helt er på det niveau endnu, så er vi blandt de første til at udvikle en fuld concierge service, som er en one-stop-shop for de rejsendes lokale behov” siger Daniel Craig, senior director of mobile hos Hotels.com til Hotelmanagement.net
Det bliver spændende at følge udviklingen af denne service hos Hotels.com
Hotels.com er blandt verdens største udbydere af hoteller og tilbyder også et loyalitetsprogram, hvor man optjener en gratis nat hver gang man har booket ti nætter gennem dem. Et ganske udemærket bonusprogram, hvis du ikke bor nok på en hotelkæde til at opnå status.
Flere andre i rejsebranchen tilbyder lignende services. F.eks. er det fra SAS app’en muligt at bestille en Uber og SAS har ved tidligere lejligheder afsløret overfor FinalCall.travel, at de har stor fokus på at deres app skal kunne tilbyde meget mere end rejsen. F.eks. har SAS-chef, Eivind Roald, tidligere udtalt at han godt kunne se det som en mulighed at man kan bestille sine dagligvarer i app’en, så de står klar når man kommer hjem fra en rejse.