Hoteller giver dobbelt op på EuroBonus point.

Lejer du hotelværelse gennem SAS samarbejdet med Hotels.com får du lige nu det dobbelte antal EuroBonus point.

Dette tilbud ligger lidt gemt på SAS hjemmesiden. Men hvis du reserverer et hotelophold senest 2. december og har dine overnatninger inden udgangen af 2025, får du det dobbelte antal EuroBonus point. Opholdet skal reserveres gennem denne side.

Antallet af point afhænger af prisen på dit ophold. I kampagne perioden får du 34 niveaupoint og 68 bonuspoint for hver 10 euro, dit ophold koster.

Det skal bemærkes, at kampagnen alene gælder for reservationer gennem hotels.com via SAS hjemmeside. Der er således ikke dobbelt point på de andre hotelaftaler:

  • Best Western
  • Elite Hotels of Sweden
  • Radisson Hotels
  • Scandic
  • Thon Hotels
  • Worldhotels

Gem bevis på din pointoptjening

Desværre har der været en del problemer med at få point fra forskellige EuroBonus partnere. Derfor vil vi altid opfordre til, at du tager en kopi af skærmbilledet på din reservation, så du senere kan dokumentere, hvad du er blevet lovet, hvis det bliver nødvendigt at få point efterregistreret.

SAS kan både være konkurrencedygtig eller dyr

Vi har tidligere analyseret priserne på hotelværelser – og nåede til den konklusion, at det ikke nødvendigvis er billigst at reservere gennem SAS. Vi har tidligere analyseret reservation af en hotelkæde under Radisson paraplyen. Læs denne artikel. Her var konklusionen klar: I dette eksempel var reservationen gennem SAS den dyreste løsning.

Denne gang har vi også lavet en enkelt sammenligning. På et Cabinn hotel i København i week-enden 12. – 14. december for en person på det billigste værelse. Vi søgte på Cabinn Metro.

Denne gang er konklusionen: En reservation via SAS er den billigste løsning, forudsat at de optjente 1.156 bonuspoint og 578 niveaupoint har en værdi på mere end 130 kroner. Hvis dette ikke er tilfældet, er SAS stadigvæk den bedste løsning, hvis du ikke kan bruge fordelen i hotels.coms loyalitetsprogram.

Konklusionen er baseret på disse resultater af prissøgninger foretaget 24. november:

  • Reservation via SAS koster 165 euro (lige i underkanten af 1.300 kroner) og giver 1.156 bonuspoint og 578 niveaupoint
  • Reservation direkte på hotels.com koster 1.300 koner – men du kan optjene 10% bonus i portalens loyalitetsprogram
  • Reservation direkte hos Cabinn koster 1.300 kroner

Det skal understreges, at søgninger på andre hoteller og andre datoer kan give en anden konklusion.

Black week har mange tilbud

Der er mange tilbud på hotelophold i denne uge, hvor alle hoteller har specialtilbud. Black Week er også blevet en tilbudsuge i Danmark. Derfor vil vi råde til, at du foretager en bredere søgning efter hoteller, så du finder det hotel, der bedst passer til dine vurderingskriterier.

Og husk, du kan altid købe niveau- og bonuspoint til din EuroBonus konto, hvis du lige står og mangler de sidste point for at få højere status i EuroBonus eller komme op på et højere fly-premium niveau.

Dokumentation

Her er dokumentationen. Vi har søgt priserne d. 24. november for en overnatning for en person fra 12. til 14. december på hotel Cabinn Metro, København. Alle reservationerne er fleksible og uden morgenmad.

Pris og pointoptjening ved søgning via SAS siden

Resultat af søgningen via Hotels.com.
Søgning via Cabinn.com

Artiklen er baseret på information fra www.sas.dk, hotels.com og cabinn.com

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here