Marriott har en strategi om at åbne flere hoteller. I Europa er det specielt livsstilshoteller i kæderne Moxy og Four Points Flex by Sheraton. Det er naturligvis godt nyt for de medlemmer af loyalitetsprogrammet Marriott Bonvoy, der bor på disse hoteller.
Moxy Hotels åbner sit første hotel i Tyrkiet. I pressemeddelelsen kaldes hotellet Moxy Istanbul Beyoğlu, men på Marriotts hjemmeside hedder hotellet Moxy Istanbul Taksim. Ingen af navnene er misvisende, for hotellet ligger midt i hjertet af det ikoniske Beyoğlu-kvarter og blot få hundrede meter fra Taksim pladsen. Lokationen er valgt ud fra at kombinere områdets livlige storbystemning og Moxy’s særlige stil.

”I mere end et årti har Moxy skabt en stilfuld hoteloplevelse for den nye generation af rejsende med sit industrielle design, summende sociale rum og modige events. Istanbul emmer af energi, kultur og mangfoldighed – en perfekt destination for Moxy,” siger Sandra Schulze-Potgieter, Vice President, Brand Management, Premium, Select & Midscale Brands, Europe, Middle East & Africa, Marriott International.
Design med kant og lokal forankring
Det nye Moxy hotel i Istanbul holder til i den historiske Afrika Han-bygning. Det er en ældre bygning, hvor hotellets indretning giver en frisk, ungdommelig energi. Hotellet er fyldt med stærke farver, legende detaljer og kunst inspireret af tyrkisk film, som tilsammen vækker bygningens karakter til live. Kombinationen af materialer – fra varm træ til elegant læder – giver både tekstur og atmosfære.

Vi har set Moxy anvende samme tilgang i en række andre europæiske byer. En ældre bygning er indvendigt blevet peppet op med friske farver. Se eksempelvis denne anmeldelse af Moxy Warszawa Praga
Værelser med udsigt og smarte detaljer
Hotellet råder over 167 værelser og suiter, mange med udsigt til byens pulserende gader eller det rolige atrium. Indretningen er målrettet rejsende med ungdommelig sjæl – moderne komfort kombineret med friske, legende detaljer. Alle værelser er udstyret med smarte løsninger som USB-porte, smart-tv og gratis Wi-Fi, så gæster altid er online og klar til eventyr i byen.
Socialt samlingspunkt med Moxy-stemning
Tro mod kædens koncept er hotellet designet til at bringe folk sammen. I Bar Moxy laver bartenderen cocktails og der serveres lokale øl og småretter i en livlig atmosfære med musik og energi. Den døgnåbne Grab & Go Delights-station tilbyder snacks og drikke til rejsende på farten, mens Moxy’s Breakfast Bar giver morgenmaden et afslappet twist – perfekt til at tanke energi inden en dag i Istanbuls gader.

Aktiv og forbundet i storbyen
Hotellets gæster kan benytte det døgnåbne fitnesscenter med alt i udstyr, mens forretningsrejsende har adgang til moderne mødelokaler med den nyeste teknologi.
Tæt på Istanbuls højdepunkter
Med beliggenhed få skridt fra Taksim-pladsen og Istiklal-gaden bor gæster midt i byens kulturelle, historiske og moderne nerve – tæt på ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia og Topkapi-paladset. Istanbuls nye Moxy hotel er et ægte spejl af Beyoğlus ånd: en dynamisk blanding af lokale indtryk og internationale trends, som gør hotellet til et oplagt valg for både lokale og tilrejsende eventyrere.
Moxy er en af hotelkæderne i Marriott Bonvoy’s portefølje med over 30 forskellige kæder.
Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Marriott Bonvoy, der også har leveret artiklens fotos.








