Hilton sælger bonuspoint for milliarder til American Express

Grafik: FinalCall.travel

Hilton har sikret sig næsten 7 mia. kroner ved at sælge bonuspoint til American Express. Det afsløres i et dokument hotelkæden har indsendt til de amerikanske myndigheder.

Hilton har netop afsløret, at de har solgt bonuspoint til American Express for 1 mia. amerikanske dollars – altså næsten 7 mia. danske kroner. Point som American Express har forudbetalt.

Det kan læses i et dokument, som hotelkæden har indsendt til SEC (United States Securities and Exchange Commission).

I dokumentet skriver Hilton sådan her:

“In April 2020, we pre-sold Hilton Honors points to American Express for $1.0 billion in cash. American Express and their respective designees may use the points in connection with the Hilton Honors co-branded credit cards and for promotions, rewards and incentive programs or certain other activities as they may establish or engage in from time to time. We will use the proceeds from the Hilton Honors points sale for working capital, general corporate and other purposes.”

Hvor mange bonuspoint og evt. hvilken rabat American Express har fået ud af at forudbetale for så stor en mængde point er ikke opgivet. Men der er ingen tvivl om at det også er en lukrativ aftale for kreditkortselskabet.

American Express kan benytte disse forudbetalte point til deres kunder som en bonus for at benytte deres kreditkortprodukter, som er branded med Hilton-navnet og forskellige promotions, som f.eks. kan være gode sign-up bonusser m.v.

Vi kan altså godt forvente, at der kommer nogle ganske interessante kampagner fra American Express i USA når Corona-krisen har lagt sig og rejsemarkedet starter op igen.

Denne nye aftale mellem American Express og Hilton er dobbelt så stor, som den historiske aftale kreditkortselskabet gjorde med Delta Airlines under deres store krise i 2004.

Hurtig måde at rejse kapital på

At sælge point mod forudbetaling til partnere er en hurtig måde at rejse kapital på for loyalitetsprogrammer – og enklere end at få finansiering på plads i finansmarkederne. Det er en stor fordel for kreditkortselskaberne, som er ganske velpolstrede økonomisk og kunderne kan se frem til gode kampagner i fremtiden.

Men loyalitetsprogrammerne udskyder regningen. Når alle disse point skal indløses, så skal Hilton stille et stort antal værelser til rådighed for kunderne. Samtidigt risikerer de at gå glip af fremtidige indtægter, hvis kunderne vælger at benytte bonuspoint når de bestiller.

American Express har trådt til med kapital tidligere

I 2004 trådte American Express også – som nævnt ovenfor – til med en lignende aftale, da de forudbetalte 500 mio. dollars for point hos Delta Airlines. På daværende tidspunkt var Delta Airlines tæt på at gå konkurs og denne aftale med American Express var uden tvivl med til at redde flyselskabet ud af krisen dengang.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here