Her kan du først opleve British Airways nye Club Suite

Foto: British Airways

I går skrev vi om British Airways nye Business Class sæde, Club World Suite. Nu kan vi også fortælle dig hvilke langruter, som bliver de første man kan opleve dette nye og flotte sæde på.

De nye sæder vil blive introduceret når British Airways modtager sine første Airbus A350 fly i juli i år. Selskabet har bestilt 18 fly af denne type og de fire første leveres i år. Denne flytype vil få ialt 339 sæder fordelt på 56 i Club World, 56 i World Traveller Plus og 219 i World Traveller.

Læs også: Se British Airways nye Club World Suite

Som vi skrev om i går, så vil British Airways bruge det første fly de modtager på ruten mellem London og Madrid. Men fra efteråret, når de modtager de næste tre fly af denne type, så starter de også op for langruter. De første destinationer bliver Toronto og Dubai fra London Heathrow.

Det er disse rutenumre, som den nye flytype vil blive brugt på:

London Heathrow – Dubai, BA107/BA106 fra den 29. september 2019
London Heathrow – Toronto BA93/BA92 fra den 1. oktober 2019

Det er endnu ikke kendt i detaljer, hvornår British Airways modtager de resterende Airbus A350-fly og hvilke ruter de skal sættes ind på. Men den nye kabine vil også blive installeret på den eksisterende flåde – startende med to stk. Boeing 777 i år og endnu flere fra næste år.

Foto: British Airways

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here