Guide til Thai Airways bonusprogram Royal Orchid Plus

Foto: Toshi Aoki - JP Spotters - Wikimedia

Thai Airways, Thailands største flyselskab, har ruter fra alle de skandinaviske hovedstæder til Bangkok. Ruterne til Oslo, København og Stockholm er blandt de bedste ruter, som Thai Airways opererer og er satt op med Boeing 777-300ER fly. Thai har desuden ruter til Frankfurt, München, Bruxelles, Paris, Zürich, London, Milano og Rom i Europa og har forøvrig et stort netværk i Asien samt ruter til Australien.

Thai Airways har også sit eget bonusprogram. Det hedder «Royal Orchid Plus Frequent Flyer», i daglig tale «ROP». Mange skandinavere som rejser fast med Thai Airways til Thailand, har meldt sig ind i ROP. Her på FinalCall.travel giver vi dig her en guide til hvad programmet indeholder.

Thai Airways er medlem af Star Alliance, som betyder at medlemmer af andre bonusprogrammer hos flyselskaber – som også er medlem i Star Alliance – vil optjene point på flyvninger med Thai Airways.

ROP baserer pointoptjeningen på “miles” man flyver. Hvis du vil regne antallet af optjente miles ud, så kan du for eksempel gøre det her på dette link. Eller du kan se i denne tabel Thai Airways har lavet. Her vil du kunne se at f.eks. Oslo – Bangkok er 5.392 miles.

I denne guide omtaler vi bonuspoint som miles.

ROP har 4 medlemsniveauer. Her præsenterer vi kravene for at opnå dem – samt fordelene ved disse:

Basic status er det laveste niveau, som du får når du melder dig ind i ROP. Dette giver ingen andre fordele end at du kan optjene og bruge bonuspoint hos Thai Airways og Star Alliance. Derudover får du information (reklamer/tilbud) fra Thai Airways.

Basic card

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Silver status opnår du ved at optjene 10.000 qualifying miles (miles optjent med Thai Airways, Thai Smiles eller Star Alliance) i løbet af en 12 måneders periode, eller 15.000 miles i løbet af en 24 måneders periode. Som Silver får man prioriteret bagage og 10 kg ekstra bagage når man flyver med Thai. Hos Star Alliance bliver man prioriteret på ventelister. Thai Airways giver dig 3.000 miles (bonuspoint) ekstra på kontoen når du opnår Silver status.

For at beholde Silver status, regnes alle pointene, som du optjener efter at du opnår Silver status med. Det vil sige at, hvis du opnår Silver status efter bare 6 måneder inde i din optjeningsperiode, så tæller pointene i de næste 6 måneder med på næste periode. Det vil sige, at du har hele 18 måneder til at opnå 10.000 nye miles eller 30 måneder til at optjene 15.000 nye miles. I praksis vil det sige, at du kan nyde godt af Silver status i hele 2 år.Silver Card

Gold status er det næst højeste niveau hos ROP, og tilsvarer Star Alliance Gold. Dette niveau opnår man ved at optjene 50.000 miles eller foretage 40 flyvninger international i løbet af 12 måneder, eller optjene 80.000 miles indenfor 24 måneder. For at opnå guldkort, så må du for eksempel flyve tur/retur Oslo-Bangkok 4 gange i Business Class i løbet af 12 måneder, eller 6 gange i løbet af 24 måneder. Eller henholdsvis 5 og 7,5 tur/retur i økonomiklasse.

NB: hvis du rejser på billige økonomiklassebilletter i klasserne G/V/W vil du ikke optjene nogen point, hverken til at opnå højere niveau eller til at bruge til bonusrejser.

Når du opnår guldstatus, så giver Thai Airways dig 5.000 ekstra bonuspoint og en gratis upgrade tur/retur. Hvis du rekvalificerer dig får du yderligere en gratis upgrade tur/retur. Du får garanteret sæde i Economy Class hos Thai, hvis du bestiller minimum 72 timer før afgang. Hos alle Star Alliance medlemsselskaber vil du opnå de kendte Guld fordele, som prioriteret bagage, ekstra bagage, prioriteret boarding, loungeadgang, guld-check-in og prioritet på ventelister.

For at beholde Gold status, regnes alle pointene, som du optjener efter at du opnår Gold status med. Det vil sige, at hvis du opnår Gold status efter bare 6 måneder inde i din optjeningsperiode, så tæller pointene i de næste 6 måneder med på næste periode. Det vil altså sige, at du har hele 18 måneder til at opnå 50.000 nye miles eller 30 måneder til at opnå 80.000 nye miles. I praksis betyder det at du kan nyde godt af Gold status i hele 2 år.

En anden stor fordel for medlemmer med Gold Status er at du bliver tilbudt en bonusrejse med Thai Airways til halv pris i fødselsdagsgave. Du kan finde mere information om dette tilbud på dette link.

Mere info om Gold Status hos Thai Airways finde du på deres hjemmeside på dette link.

Gold cardPlatinum status er det højeste niveau i ROP. Dette opnåes ved at samle 80.000 miles i li året, 2 år i træk. Men for at kvalificere sig til Platinum status, så må disse point være samlet udelukkende fra rejser i Business- eller First Class. Det gør det jo pludseligt lidt mere vanskeligt at opnå. Dette svarer f.eks. til 6 tur/retur fra Oslo til Bangkok i Business Class i en 12 måneders periode. Når du opnår eller rekvalificerer dig til Platinum status, så får du 10.000 miles ekstra i bonus.

Platinum niveauet giver medlemmerne mulighed for at checke ind på selskabet First Class skranker eller dedikeret check-in for Platinum-medlemmer, adgang til Thai Airways First Class-lounge med en gæst, 30 kg. ekstra bagage, ubegrænsede upgrades og top prioritet på alle ventelister. Når du kvalificerer eller rekvalificerer får du en upgrade voucher, som du kan bruge til at opgradere dig en klasse på en rundtur med Thai Airways. Du vil derudover få en upgrade voucher for hver 50.000 miles du optjener (i Business- eller First Class). Optjente miles vil aldrig udløbe så længe man opretholder Platinum status.

Der er bare en måde at rekvalificere sig til Platinum status, og det er at optjene nye 80.000 miles i Business- eller First Class i næste periode. Ingen genveje her altså.

Platinum card

Skematisk oversigt over fordele i ROP
dette link finder du en skematisk oversigt over fordele i de respektive niveauer hos Thai Airways. Hvilke fordele man får på flyvninger hos andre Star Alliance selskaber, kan du se på dette link.

Optjening af miles i ROP
Optjeningen i ROP regnes i miles du har tilbagelagt på Thai Airways eller Star Alliance flyvninger.

Det er optjening i forhold til hvilken klasse du rejser på. Alt er udregnet i forhold til den distance du har fløjet i miles:

Utsnitt fra Thai Airways sine hjemmesider
Utsnitt fra Thai Airways sine hjemmesider

dette link kan du se hvad du vil optjene, hvis du flyver med et andet Star Alliance-selskab.

Andre muligheder for at optjene miles i ROP
dette link kan du se hvilke hotelkæder som samarbejder med Thai Airways og kan give miles ved overnatning. Ligeledes kan du se hvilke biludlejningsselskaber, som tilbyder miles til ROP på dette link.

Udtag af bonusrejser for miles

For fuld oversigt over hvad det koster at tage bonusrejser ud for miles optjent i ROP henviser vi til dette link.  Men som et eksempel koster en rejse med Thai Airways fra Oslo-Bangkok-Oslo 70.000 miles i Economy Class eller 130.000 miles i Royal Silk (Business Class).

For rejser med andre Star Alliance selskaber og brug af ROP miles henviser vi til dette link hvor du kan finde en tabel med oversigt over hvor mange miles udtag af en billet koster.

En anden måde at bruge miles på er til at opgradere din flybillet til en højere klasse. Hvor mange miles det koster afhænger af hvor meget du har betalt for billetten. Du finder en fin tabel, som viser alle varianterne og priserne på dette link.

Der findes også en mulighed for at  bruge miles på opgraderinger, hvis du flyver med andre Star Alliance selskaper. Du skal dog være opmærksom på at det kun er de to dyreste billetklasser i Economy Class som lader sig opgradere til Business Class, og de to dyreste billetklasser på Business Class som lader sig opgradere til First Class. Så dette er ikke nødvendigvis den bedste brug af point. Men en oversigt over hvad det koster i miles finder du på dette link.

 

Opsummering

Fordele:

  • 12 måneders løbende periode, uden fast date som hos mange andre
  • At man også kan optjene status over 24 måneder men til en lavere optjening end 2 år set som enkeltstående optjeningsår
  • Ekstra miles når man opnår højere status
  • Opgraderingsvoucher hver gang man opnår, eller rekvalificerer sig til Gold eller Platinum status

Ulemper:

  • I forhold til andre selskaber, dårlig optjening, hvis man flyver meget Business- eller First Class. Andre selskaber tilbyder ofte 200% (Thai 125%) som optjening i Business Class og 300% (150%) i First Class. Dette medfører at hvis man rejser i Business Class må man rejse 4 tur/retur Oslo-Bangkok for at opnå guld, men hvis man havde sat pointene ind på SAS Eurobonus ville man have klaret sig med 2,5 tur/retur i Business Class for at opnå guldkort hos SAS.
  • At Economy Class rejser ikke tæller med i forhold til at opnå Platinum status
  • Man får færre point per betalt krone for billetten, end ved at bruge SAS Eurobonus (som vi finder det naturligt at sammenligne med). SAS EuroBonus giver bonusrejser til næsten samme pointsummer, men pointene er lettere at optjene hos SAS EuroBonus. Specielt, hvis man rejser kortere distancer og/eller flyr i Business- eller First Class.

Royal Orchid Plus passer bedst for:
Folk som udelukkende flyver Thai Airways og mest på økonomiklasse og helst bor i Thailand. Bor man udenfor Thailand og flyver meget andet også, så vil man få bedre optjening ved at vælge et andet program. Som udgangspunkt opnår man som regel flere fordele ved at være medlem i et bonusprogram tilhørende det flyselskab, som er hjemmehørende i det land man bor i og som man flyver mest med.

Er du allerede medlem af ROP, eller vurderer du at blive det? Del dine erfaringer eller stil dine spørsmål i vores forum, hvor du kan finde en tråd om dette tema, som du finder ved at klikke på dette link.

Har du læst vores anmeldelser af flyrejser med Thai Aiways? Du finder dem her:

ROP 3

2 KOMMENTARER

  1. Under jeres omtale af Thais bonusprogram ROP, omtaler I at man opnår PLATINUM status ved 80.000 miles i 12 måneders løbende periode. Det korrekte er 80.000 miles i hver af 2 på hinanden følgende 12 måneders perioder. Også for generhvervelse.
    Mvj

    Jan rasmussen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here