Great Dane Airlines er konkurs

Foto: Great Dane Airlines

Mandag eftermiddag måtte ejerne af Great Dane Airlines kaste håndklædet i ringen og lade selskabet gå konkurs. Manglende indtægter p.g.a. Corona-krisen er årsagen. Op til 80 personer mister jobbet.

Great Dane Airlines, som både har forsøgt sig med charter, ruteflyvning og wetlease gik mandag eftermiddag konkurs. Det skriver Nordjyske.

“Det er vintersæson. Der er simpelthen ikke nok at flyve med lige nu, så vi taber fem millioner kroner om måneden. Det synes jeg ikke var sjovt” siger Eigild B. Christensen, indehaver, Great Dane Airlines til Nordjyske.

Ejeren siger til avisen at han har tabt op imod 100 mio. kroner på at drive selskabet. Den seneste tid har han tabt fem millioner kroner per måned.

Great Dane Airlines blev stiftet i 2018 og havde sin første charterflyvning i juni 2019.

I 2020 viste årsregnskabet et underskud på 50 mio. kroner, hvilket var en fordobling i forhold til året før.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here