Gratis S-tog alle søndage resten af året

S tog på Københavns Hovedbanegård

Årets julegave fra DSB er, at du hver søndag kan rejse gratis med S-tog resten af 2025.

Fra søndag den 30. november og alle søndage resten af året er det gratis at køre med S-tog i hele søndagsdøgnet. Tilbuddet kræver blot, at du henter en kupon i DSB’s app. Så kan du rejse lige så tosset, du vil hele døgnet.

Med tilbuddet ønsker DSB at sprede julestemning blandt kunderne. Men DSB vil også vise, hvad S-toget også kan på en søndag – og når højtiden står for døren.

S-togene kører med høj frekvens hele året, og måske kan man glemme muligheden. Det vil vi gerne råde bod på ved at invitere indenfor resten af året på et tidspunkt, hvor de fleste af pendlerne holder fri,” siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Du skal bruge DSB-appen

For at køre gratis med S-togene en eller flere af de fem søndage, skal du have DSB-appen og have en DSB Plus profil. Det er her, at her kuponen kan aktiveres, der giver adgang til at køre af sted med S-toget hele søndagen.

Så skal man til julefrokost lørdag og kan holde ud til midnat, så er turen hjem nem. Uanset hvad målet for rejsen er, så håber vi at se mange ude i S-togene, som vi gør længere for at gøre plads til at tage toget. Det kan være ud til nogle af julens mange arrangementer eller andet, der sker i december,” siger Charlotte Kjærulff.

Og skulle man mangle inspiration til aktiviteter, så er der også mulighed for at hente inspiration i DSB Plus.

Sådan gør du

Sådan kan du køre med S-tog gratis på fem søndage fra den 30. november til den 28. december 2025:

  • Installer DSB-appen på din telefon og opret en DSB Plus-profil. Aktiver kuponen til rejsen under ”Fordele” i DSB Plus.
  • Tilbuddet gælder kun for rejser på DSB’s S-togs linjer.
  • Rejser skal være begyndt i tidsrummet mellem kl. 00:00 natten til søndag og 23:59 natten til mandag. I det tidsrum kan man rejse, så meget man vil.
  • Kuponen er personlig og kan ikke overdrages til andre.
  • Børn og unge under 15 år rejser gratis uden DSB-app/DSB Plus ved fremvisning af ID.
  • En voksen kan have to børn under 12 år med på en kupon

DSB Plus er det lidt oversete loyalitets program, som vi tidligere har skrevet om i her.

Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse fra DSB.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here