Hvis man er allergiker, så kan det ofte være noget af en udfordring at rejse. I lufthavnene bliver man ofte tvunget igennem et hav af parfume i tax-free butikkerne og på hotellerne kan man aldrig helt vide sig sikker på hvad det indebærer at bestille et allergivenligt værelse. Men nu kommer Scandic Hotels allergikere til hjælp og indfører en ny standard for allergivenlige værelser.
Scandic er verdens første hotelkæde til at introducere standarder for allergivenlige værelser. Det betyder, at gæster, der booker et allergivenligt værelse, kan forvente trægulv i værelset, at der ikke placeres dyr på samme etage samt allergivenlige og parfumefrie produkter på badeværelset. Den nye standard er en del af Scandics unikke tilgængelighedsstandard på 159 punkter.
Mere end 150 millioner mennesker i Europa lider en form for allergi, og flere og flere efterspørger allergivenlige alternativer på hoteller. Scandics tilgængelighedsstandard blev lanceret i 2005, og siden har den fået stor opmærksomhed rundt om i verden. Nu opdateres den fra 135 til 159 punkter, hvoraf en af de nye kategorier indebærer klare retningslinjer for at møde allergikernes behov, når de bor på hotel.
”Vi ser, at flere gæster efterspørger øget fokus på tilgængelighed. Blandt andet kan vi se, hvor vel modtaget vores ”Morgenmad for alle-koncept” er blevet modtaget. Målet er nu, at alle vores hoteller skal kunne tilbyde mindst to allergivenlige værelser inden for et år,” siger Magnus Berglund, tilgængelighedsdirektør i Scandic.
I løbet af foråret udgiver Scandic også en opdateret version af den tidligere prisbelønnede e-learning i tilgængelighed. E-learningen blev oprindeligt designet til Scandics 18.000 medarbejdere, men ligger nu tilgængelig på Scandics hjemmeside for alle, der ønsker at lære mere om, hvordan man tilbyder højkvalitetsservice til mennesker med funktionsvariationer.
”Vi arbejder konstant på at finde løsninger, der gør vores hoteller mere tilgængelige. Selvom vi tidligere har været i stand til at tilbyde vores gæster allergivenlige værelser, er vi meget stolte af, at dette nu er en del af vores tilgængelighedsstandard” siger Magnus Berglund.
Tilgængelighed i Scandic
Siden 2003 har Scandic fokuseret på at gøre alle hoteller tilgængelige for gæster uanset deres behov. Scandic er i dag den eneste hotelkæde i verden, som beskriver, hvordan hvert hotel er tilgængelighedstilpasset.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.