Go Nordic Cruiseline har droppet Frederikshavn

Go Nordic Cruiseline er det nye navn på ruten mellem København og Oslo. Efter DFDS solgte Oslobåden til rederiet Gotlandsbolaget, er skibene blevet moderniseret og alle kahytter renoveret. Det skrev vi om i denne artikel.

Go Nordic Cruiseline vil gennemføre en ny strategi, hvor rederiet udelukkende fokuserer på rejseoplevelsen. Derfor har man også valgt at droppe stoppet i Frederikshavn (det skete ved udgangen af marts i år). Så nu sejler de fuldstændigt nyrenoverede færger udelukkende mellem hovedstæderne København og Oslo.

Kim Heiberg, Executive Vice President, Go Nordic Cruiseline udtaler: “Det har været en svær beslutning at sige farvel til Frederikshavn som destination – særligt med tanke på de mange loyale gæster, vi har haft gennem tiden siden vi første gang lagde vejen forbi Frederikshavn under Covid. Men det er det eneste rigtige i forhold til vores nye strategi og produktfokus, hvor vi ønsker at tilbyde en helstøbt rejseoplevelse med faste afgangstider direkte mellem to hovedstæder.”

17½ times oplevelse på vandet

Rederiets skriver i en pressemeddelelse, at gæsterne ikke bare vælger transport – de vælger en oplevelse. Med en fast afgang kl. 16:30 og ankomst efterfølgende morgen kl. 10:00 tilbydes en fleksibel og komfortabel rejse mellem København og Oslo. Undervejs kan gæsterne nyde de moderne kahytter, nordisk gastronomi og inspirerende omgivelser, som skaber rammerne for en rejse i særklasse.

Commodore Class kahyt

Mere tid til storbyliv

Den nye sejlplan giver gæsterne mere tid til at udforske Oslo, før de igen returnerer til København. Hvis man kombinerer cruiseoplevelsen med en forlænget week-end i Oslo har man naturligvis bedre mulighed for at nyde de alle tilbud og turistattraktioner i den norske hovedstad.

Go Nordic Cruiseline kan sejle dig på skiferie

Der er naturligvis mange alternative måder, du kan rejse på en skiferie, du selv arrangerer. Hvis du ikke selv vil køre, så tilbyder mange flyselskaber at transportere dig til skandinaviske og sydeuropæiske skidestinationer.

Men du kan naturligvis også vælge at få en helt anden start på skiferien: Du kan overveje at sejle med Go Nordic Cruiseline. Selskabet har lige åbnet for bookinger til skisæsonen og forventer stor interesse fra danske rejsende. Med attraktive valutakurser, forbedret produkt og ideelle klimaforhold står Norge og Sverige igen som oplagte valg for skientusiaster. Med Go Nordic Cruiseline starter oplevelsen allerede om bord, hvilket giver dig en mulighed for at tyvstarte ferien og få mest muligt ud af rejsetiden. Derudover ankommer du veludhvilet til Oslo, og har kun få timers kørsel til nogle af Skandinaviens mest eftertragtede skidestinationer.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Go Nordic Cruiseline, der også har leveret fotos til artiklen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here