Genvej til status hos Marriott Rewards

Sheraton Bay Point Resort, Florida. Foto: Marriott

Det sker med jævne mellemrum, at hotelkæder tilbyder enten statusmatch eller fast track til at opnå status i deres bonusprogram. Nu ser det ud til at Marriott Rewards er på banen med en fast track til at opnå Guld eller Platinum status hos dem.

Det ser ud til at Marriott Rewards netop har introduceret en såkaldt “status challenge”, hvor du får fast track til at opnå status hos dem. Selvom der ikke er offentliggjort noget på deres hjemmeside om denne challenge, så har vi fået flere rapporter på at det nu er muligt at ringe til Marriott for at tilmelde sig.

For at få Guld status, så kræver det 8 nætter indenfor en periode på 3 måneder fra den dato du tilmelder dig din challenge. Og hvis du er interesseret i Platinum, så kræver det 16 overnatninger indenfor 3 måneder.

Husk at du skal ikke aktivere din challengeperiode før du får brug for den. Perioden tæller nemlig fra det tidspunkt du ringer og beder om den.

I følge vores oplysninger, så kræver denne challenge hos Marriott Rewards ikke at man i forvejen har status hos en hotelkæde. I enkelte tilfælde kan man godt komme ud for at en Marriott agent kræver dette, men så lægger du bare på og ringer op igen og håber på at næste agent kender reglerne.

Det skulle efter vores oplysninger være muligt at tage denne challenge en gang hvert tredje år.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here