Fremtiden for Alitalia er usikker

Det italienske flyselskab, Alitalia, har længe været i økonomiske problemer. En nylig redningsplan, som bl.a. indeholder nedskæringer for de ansatte er netop blevet nedstemt. Hvad vil det betyde for fremtiden for flyselskabet?

Medarbejderne i det tabsgivende italienske flyselskab, Alitalia, har netop nedstemt en redningsplan, som skulle få selskabet på økonomisk ret kurs igen.

Selskabet, som Etihad ejer 49% procent af, havde fremlagt en plan som betyder at der skulle skæres 1.700 jobs i ground handling ligesom lønningerne blandt det flyvende personale skulle sænkes med 8%. Denne plan havde fagforeningerne anbefalet deres medlemmer at stemme ja til, men den netop overstående afstemning viste, at medarbejderne valgte at trodse disse råd. Dermed blev redningsmodellen nedstemt.

Igennem flyselskabets 70-årige eksistens har det kun ganske få gange givet overskud og taber for øjeblikket omkring 500.000 euro – om dagen. Kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at Alitalia kan løbe tør for penge når som helst.

 

Medarbejderne, som nedstemte redningsplanen, håber nu at den italienske regering (igen) vil træde til og indkalde mæglere der skal komme op med en alternativ redningsplan.

De senere år har både den italienske regering og private investorer reddet flyselskabet med store pengetilførsler, men spørgsmålet er hvor stor tålmodigheden er. Iflg. Reuters, så er den tålmodighed ved at løbe ud.

Branchekilder siger at investorerne overvejer deres fremtid i selskabet og risikoen for konkurs er alvorlig.

To tredjedele af medarbejderne stemte nej til redningsplanen – på trods af at fagbevægelsen og ledelsen anbefalede et ja.

Mulighederne for selskabet nu er at ejerne kommer op med en alternativ redningsplan – eller sælger selskabet helt eller delvist. Men det afvises ikke at en tredje mulighed kan være at erklære Alitalia konkurs.

Den italienske premiereminister, Paolo Gentiloni, sagde i weekenden, at han forstod de ansattes frustration, men at Alitalia ikke ville overleve, hvis planen ikke bliver gennemført.

Så noget kunne tyde på at tiden er ved at løbe ud for både ansatte og kunder i det italienske flyselskab.

Sådan en usikkerhed kan være katastrofal for selskabet da det normalt også betyder at kunderne ser sig om efter andre leverandører. Kun de færreste tør bestille flybilletter hos et selskab, som ingen ved overlever på kort sigt.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here