FOX: Fødselsdagsgaven fra Lufthansa til passagerne.

FOX er Lufthansas fødselsdagsgave til selskabets passagerer. Men bare rolig, du får ikke en ræv med hjem, når du flyver med selskabet – derimod vil Lufthansa indføre bedre service og mere fleksibilitet på de interkontinentale ruter. Det sket, når selskabet i 2026 fejrer 100-året for grundlæggelsen af det første Lufthansa.

FOX er en forkortelse for Future Onboard Experience. Lufthansa vil markere 100-året til at indføre FOX på selskabets interkontinentale ruter og dermed give passagerene en bedre oplevelse ombord.

FOX forbedrer rejseoplevelsen

I en nyhedsmail til virksomhedskunderne fremhæver Lufthansa igen den gennemgribende modernisering af flåden. Selskabet har købt knap 100 nye fly af typen ​​Boeing 787-9 og Airbus A350-900. Disse er alle udstyret med de nye Allegris kabiner. Dertil kommer, at Lufthansa vil forbedre passagerernes rejseoplevelse ombord. Og det på alle klasser: Economy, Premium Economy, Business og First Class. Rejseoplevelsen forbedres på alle fly, uanset om de er udstyret med Allegris kabiner.

Du kan se mere om planerne i denne video

Sådan forbedrer Lufthansa rejseoplevelsen

Lufthansa fremhæver selv disse initiativer overfor kunderne:

  • Business Class passagerer kan selv vælge, hvornår deres andet måltid skal serveres
  • Passagerer på Economy Class kan fremover vælge mellem tre forskellige retter (i dag er der 2 alternativer)
  • Fremover skal passagererne spise med (og af) nyt service. Dette vil gælde for alle 4 serviceklasser.
  • Flere kvalitetsoplevelser, som eksempelvis en unik kaviar på første klasse eller signaturdrinken Avionic.

Lufthansa planlægger at indføre FOX i foråret 2026.

Lidt historie: Selskabet “Deutsche Luft Hansa AG” blev etableret d. 6. januar 1926 ved at sammenlægge to flyselskaber:  Deutsche Luft-Reederei og Junkers Luftverkehr. Selskabet indstillede alle aktiviteter ved slutningen af 2. Verdenskrig og blev opløst i 1951. Det nuværende Lufthansa blev etableret 6. januar 1953 under navnet “Aktiengesellschaft für Luftverkehrsbedarf” (kan oversættes med: Aktieselskabet for luftfarts behov).

Selvom det nye selskab overtog logoet (den flyvende trane) fra det nedlagte selskab og også ansatte det tidligeres selskabs personale, vil vi vurdere, at det er noget af en tilnærmelse at holde en 100-års fødselsdag.

Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra Lufthansa til selskabets virksomhedskunder og information fra Wikipedia.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here