Selvom luftfarts-eksperter fortæller os, at moderne rutefly stort set flyver af sig selv nu om dage, tiltaler ideen om at sidde på et pilot-løst fly mellem f.eks. København og New York bestemt ikke passagererne.
Mange af os ser måske frem til at køre i chaufførløse personbiler, men at flytte sig med 100 kilometer i timen på en motorvej på jorden, er noget helt andet end 12.000 meter oppe i luften med en hastighed på 900 km/t.
En ny analyse fra den schweiziske storbank UBS viser meget tydeligt, at de fleste mennesker slet ikke har det godt med at gå ombord i et pilot-frit passagerfly, der kan starte, flyve og lande helt uden menneskelig involvering.
UBS (United Bank of Switzerland) spurgte 8.000 mennesker, og 54 pct. svarede, at de ville afvise at lade sig transportere i et pilot-løst fly. Heller ikke, hvis billetprisen var meget lavere end på et fly med piloter i cockpittet. Kun 14 pct. ville gerne lade sig flyve af en maskine uden menneskelige piloter.
Amerikanerne ser ud til at være mindst nervøse ved pilot-løse fly. 27 pct. af dem ville gerne tage en tur på et, hvis det var muligt.
Tyskere og franskmænd bryder sig mindst om tanken. Kun 13 pct. ville flyve med.
Ikke overraskende er unge de mest positive over for at rejse med pilot-fri passagerfly. I den såkaldte Millenials generation – mennesker mellem 18 og 34 år – vil xx gerne bruge computer-styrede fly. Samme generation er opvokset med smartphones, internet, robotter og fænomener som Virtual Reality.
UBS fremhæver ellers mange fordele ved fly, der styres hele vejen af computere:
Pilot-fej vil kunne undgås og måske derigennem en del flykatastrofer. Ifølge Boeing skyldes 80 pct. af uheld i luften fejl hos piloterne. Kun 20 pct. skyldes problemer med teknikken, motorstop osv.
Omvendt kan jeg sagtens forstå, at mennesker ikke bryder sig om at lægge deres liv i hænderne på en computer. Tænke sig, hvis den blev angrebet af hackere. De er jo gode til at skabe sig adgang næsten overalt – senest f.eks. til Mærsk koncernens computere.
Ifølge den schweiziske bank kan der ligge enorme besparelser i at lade computere afløse piloterne. Computerne skal ikke have løn eller ferie. De har ikke arbejdstids-bestemmelser at overholde, og de strejker ikke eller bliver forkølede.
UBS vurderer, at flyselskaberne ville kunne se frem til at spare 200 millioner kroner (30 mio. USD) om året – alene på piloternes lønninger.
Dertil kommer betydelige brændstof besparelser, fordi pilotløse maskiner kan flyve mere effektivt – og muligheden for at proppe flere passagerer ombord, når cockpittet kan fjernes. Mon ikke de forreste sæder så bliver meget eftertragtede – ligesom de f.eks. er i Københavns førerløse Metro?
Man behøver dog ikke se en Star Wars film eller læse en science fiction roman for at se flyvemaskiner, der kan styre sig selv. De findes allerede i store antal hos militæret, der bruger droner til at overvåge og angribe fjenden.
De første autonome maskiner, vi vil se om ikke så mange år, bliver nok fragtfly. De forvandles til flyvende containere, der kan starte, lande og finde frem til deres destination helt automatisk.
Det næste trin kan så blive små og mellemstore forretningsfly – og nok først til allersidst – store passagerfly med mange hundrede mennesker ombord.
Et indledende skridt kunne også være, at man halverede antallet af piloter ombord på kommercielle fly – fra i dag to til fremover én. Denne pilots fremste opgave bliver at overvåge flyvningen under en computer-styret kaptajn – og gribe ind, når noget ser ud til at gå helt galt.
Om vi så kommer til at opleve, at en menneskelig pilot og en maskine skændes i cockpittet i fremtiden, vil jeg overlade til filmskabere og tv-serie-forfattere til at elaborere på. Emnet kunne være oplagt både til komedier, spændingsfilm og dokumentarer….
Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.
