Fodbold med Marriott i Madrid

Loyalitetsprogrammer forsøger hele tiden at være bedre end konkurrenterne. Bl.a. også ved at have nogle specialtilbud, som medlemmerne værdsætter. Marriott Bonvoy har været ret gode til at markedsføre programmet. Lige nu har Marriott Bonvoy eksempelvis en auktion over 2 VIP billetter til kampen mellem Atlético Madrid og Betis d. 7. februar.

Hvis du gerne vil overvære kampen d. 7. februar mellem Atlético Madrid og Betis, så kan du byde på en samlet pakke, der består af:

  • To førsteklasses pladser på langsiden med en enestående udsigt over banen
  • Adgang til VIP-loungen i spiller tunnelen
  • Et førsteklasses udvalg af mad og drikkevarer, serveret 90 minutter før, under og 45 minutter efter kampen
  • To tørklæder signeret af Julián Álvarez som særlige gaver
  • En overnatning på Madrid Marriott Auditorium Hotel, check-in 7. februar og check-ud 8. februar
  • Morgenmad for to

Den samlede pakke er sat på Auktion på Marriotts Bonvoys hjemmeside. Auktionen slutter søndag d. 14. december kl. 24. Lige nu er det højeste bud knap 200.000 Bonvoy point. Jeg har tidligere vurderet, at point er 3 – 4 øre værd, så det højeste bud ligger lige nu i underkanten af 8.000 kroner. Så billigt er det ikke – men hvornår får man ellers denne mulighed. Det er vel reelt kun fans med meget gode relationer til de store sponsorer, der kan sætte næsen op efter det.

Loyalitetsprogrammer tilbyder også events

Marriott Bonvoy er begyndt at tilbyde en del events til medlemmerne. Der har tidligere været gode pladser til Formel 1 løb, Americal Football i USA, koncerter i Tyskland og shows med Disney on Ice i London. Når sådanne events kun kan betales med loyalitetsprogrammets point, skal man bo en del på hotellerne for at kunne få adgang. Men det er en måde at give særtilbud til de bedste kunder.

Vi har også set EuroBonus komme med events, som skal forkæle de bedste medlemmer. Den tilbagevendende “Destination Unknown” er et godt eksempel. SAS har dog i lighedens navn valgt, at pladserne skal fordeles ved lodtrækning. Et andet tilbud fra SAS er “An Evening of Conversation”, hvor pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Jeg tror vi fremover vil komme til at se flere eksempler på, at de forskellige loyalitetsprogrammer vil tilbyde særlige begivenheder ud over de normale fordele som optjening af bonusbilletter og bonusovernatninger samt statusfordele. Det vil også være med til at gøre programmerne mere attraktive.

Men det bliver en udfordring for loyalitetsprogrammerne at finde begivenheder, som medlemmerne vil værdsætte og samtidig have et tilstrækkeligt antal pladser, så ikke alt for mange medlemmer bliver skuffet. Under alle omstændigheder blive en del af de fremtidige vurderingskriterier, når du skal vælge mellem loyalitetsprogrammer.

Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra Marriott Bonvoy.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here