Flyv til Riga med Air Canada miles

Air Canada giver dig nu mulighed for at bruge miles i selskabets loyalitets program Aeroplan på flyvninger med Air Baltic. Det kan være en mulighed for at tømme kontoen, hvis din saldo i Aeroplan er for lille til at betale for en bonusflyvning over Atlanten.

Air Baltic er lige blevet ny partner i Aeroplan, der er Air Canadas loyalitets program. Så skulle du have en konto dér, hvor du har for få point til at kunne bruge dem på en flyvning med Air Canada til Nordamerika – men stadig for mange point til du bare vil opgive dem, så er denne nyhed måske noget for dig: Du kan bruge dine point på flyvninger med Air Baltic, der har hjemme i Letlands hovedstad Riga.

Europæiske destinationer, der betjenes af Air Baltic. Kilde: Air Baltics hjemmeside.

Air Baltic har direkte ruter mellem Riga og henholdsvis København og Billund. Desuden har selskabet en ugentlig afgang fra Billund til Gran Canaria. Dertil kommer en sommerrute mellem Billund og Estlands hovedstad Tallinn. Så det er oplagt at tømme Aeroplan kontoen for point mod at få en bonusbillet til Letlands hovedstad Riga (alternativt en solferie til Gran Canaria eller en sommertur til Tallinn fra Billund).

Har du ikke nok på kontoen, kan du overveje at købe de manglende miles. Vær opmærksom på, at Aeroplan jævnligt har kampagner, hvor du kan købe miles til halv pris. Så ingen grund til at betale for meget.

Sådan gør du

Hvis du vil betale for bonusbilletterne med Aeroplan miles, kan du kun købe dem på Aeroplans hjemmeside. Du kan ikke købe billetterne på Air Baltics hjemmeside – men den kan du bruge til at finde inspiration til dine rejser.

Air Baltic giver ikke Aeroplan miles

Det skal også understreges, at du ikke kan optjene miles til din Aeroplan konto ved at flyve med Air Baltic. Det er muligt, at dette ændres i fremtiden, men her i januar 2026 vil du kun optjene point i Air Baltics eget loyalitets program Air Baltic Club.

Aeroplan miles kan også bruges på Lufthansa billetter

Vi skal for en god ordens skyld også nævne, at du kan bruge dine Aeroplan miles hos Air Canadas partnere i Star Alliance – eksempelvis Lufthansa, Austrian Airlines og Swiss.

Kilde: Air Canada

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here