Flyselskaber tilbyder gratis ombooking til Florida og det sydøstlige USA

Screenshot fra National Hurricane Center

Orkanen Dorian hærger i øjeblikket området omkring Bahamas og har retning med USA. Det betyder bl.a. at der forventes aflysninger og store forsinkelser i flytrafikken til og fra Florida. Har du planer om at rejse til Florida eller det sydøstlige USA den kommende tid, så kan du gratis ombooke din billet.

Stort set alle flyselskaber, som tilbyder flyrejser til og fra Florida samt det sydøstlige USA tilbyder nu kunder, som skal rejse den kommende tid at ombooke til andre datoer uden gebyrer.

Har du f.eks. en flybilletter med SAS, som indeholder en videreforbindelse med f.eks. United Airlines eller American Airlines til det ramte område, så kan du ombooke din billet. Det kræver, i skrivende stund, at din planlagte rejse skal foregå inden 4. september 2019.

Er billetten alene med f.eks. American Airlines og United Airlines, så skal din oprindelige rejsedato være inden hhv. 6. og 7. september 2019 – afhængig af flyselskab og destination.

Du finder information om destinationer og vilkår hos de enkelte flyselskaber på disse links:

American Airlines
United Airlines

Også Lufthansa forventer at aflyse afgange d. 2. og 3. september 2019 og forventer at flyve igen fra 4. september 2019, som prognoserne ser ud nu.

Lufthansa-gruppen tilbyder også passagerer, som ikke har fået deres afgang aflyst at ombooke til andre datoer. Det gælder hvis du er booket på en afgang frem til 5. september 2019, hvor du så kan ændre til en anden afgang inden 12. september 2019. Dette gælder for afgange med Lufthansa, Swiss, Austrian, Edelweiss, EuroWings og Brussels Airlines.

Lufthavne lukker

Når orkanen, Dorian, nærmer sig så vil lufthavnene i de berørte områder uden tvivl lukke ned for at trafik. Bl.a. varslede lufthavnen i Orlando at de ville lukke fra natten til mandag. Denne lukning er dog blevet udsat, så de opretholder normale operationer i løbet af mandagen. Hidtil har de ikke meldt noget tidspunkt ud for hvornår de forventer at lukke ned for trafik, men henviser til deres Twitter-konto, hvor de vil holde passagerer opdaterede.

Miami international Airport har ikke meldt noget ud om lukketider, men skriver på Twitter, at de hele tiden moniterer orkanens bane og styrke.

Prognosen for orkanen Dorian

Lige nu hærger orkanen Dorian over Bahamas og Abaco Island. Prognosen fra National Hurricane Center viser nu, at det ikke forventes at orkanens øje rammer den amerikanske kyst, men de advarer om at det kun kræver en mindre deviation mod vest for at det sker. Der forventes dog stadig meget kraftig vind i områderne i Florida og det sydøstlige USA.

Pronosen for Dorians bane iflg. National Hurricane Center.
Prognosen for vindhastigheder iflg. National Hurricane Center.
Tidslinieprognose fra National Hurricane Center.

Så har du planer om at rejse til Florida og det sydøstlige USA i disse dage, så er det værd at overveje om du skal ændre dine rejseplaner.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here