Finnair udvider sommerprogrammet til Skandinavien. Der kommer flere afgange mellem den finske hovedstad Helsinki og de to danske lufthavne i København og Billund. Det er dog først fra næste år.
Vi kunne i går skrive, at SAS både udvider antallet af ruter og antallet af afgange i årets sommer program. Du kan læse artiklen her. Men også konkurrenten Finnair får flere ruter og flere afgange til næste år. Det har selskabet lige meddelt i en pressemeddelelse.
Gode nyheder fra Finnair til danske rejsende
Der kommer 7 ekstra afgange fra København til Helsinki hver uge. Og selskabet øger også antallet af afgange fra Billund til Helsinki til 8 ugentlige afgang i perioden fra 8. juni til 9. august 2026.
Det betyder, at det bliver lettere at rejse til Finnairs asiatiske destinationer fra Danmark. Og det uanset om du vil betaler med kreditkort eller opsparede miles / point / avios i et loyalitets program tilhørende et af flyselskaberne i “One World” alliancen.
Andre nyheder
Finnair har også en række andre nyheder. Disse er primært interessante for rejsende fra Finland eller selskabets rejsende fra Asien og Amerika, der rejser med selskabet til Helsinki.
Der åbnes en ny rute til Alta i den nordlige del af Norge. Den betjenes 5 gange om ugen i perioden 29. marts til 22. oktober 2026. Det er et oplagt rejsemål, hvis du vil vandre i de norske bjerge. Men det er lettere for danskerne at rejse til Alta med SAS.

I højsæsonen fra juni til starten af august vil Finnair desuden flyve til Visby på Gotland og Bodø i Norge, samt tilføje to ekstra ugentlige afgange til Mariehamn på Ålandsøerne. Selvom disse destinationer kan være meget interessante for rejsende fra Danmark, vil de fleste nok undgå at tage omvejen med Finnair via Helsinki.
Godt for turismen og konkurrencen
Det er naturligvis godt for turismen, at der kommer flere afgange til feriedestinationer i Skandinavien. Det giver flere muligheder at holde en forlænget week-end, eller holde en uges ferie i den skandinaviske natur. Også hoteller og andre virksomheder i turisme sektoren vil være glade for at kunne tiltrække flere kunder.
Dertil kommer, at det er godt for de rejsende, at destinationerne betjenes af flere selskaber – og at konkurrencen dermed øges