Flere EU-lande vil tillade flyselskaber at nægte refundering af flybilletter

De millioner af forudbestilte flybilletter til den kommende tid, som passagerer i Europa, nu skal have refunderet er en bombe under flyselskaber og rejsebureauers økonomi. Derfor vil flere store EU-lande nu have ændret reglerne, så flyselskaber ikke behøver at refundere.

EU261-reglerne er ganske klare. Faktisk udsendte Europakommissionen endda en klargørelse af reglerne i forbindelse med Covid-19-krisen, hvor de understregede at forbrugerne stadig har krav på at få refunderet sine forudbetalte og aflyste billetter. Men disse regler vil flere store EU-lande nu have ændret, så flyselskaber og rejsebureauer i stedet kan udstede tilgodebeviser til fremtidige rejser.

Baggrunden for ønsket om denne ændring er at holde hånden under flyselskabernes økonomi, så de forbedrer deres muligheder for at overleve efter Corona-krisen.

Ønsket om at ændre EU261-reglerne, så flyselskaberne kan udstede vouchers til fremtidige rejser fremfor at tilbagebetale aflyste flybilletter kommer fra Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Irland, Letland, Malta, Holland, Polen og Portugal.

Du kan se brevet her.

Krav fra flere EU lande om at tillade flyselskaber at udstede vouchers i stedet for tilbagebetaling.

Danmark imod forslaget

Sagen, som blev drøftet på et videomøde mellem EU-landene onsdag, får ikke Danmarks opbakning.

Transportminister, Benny Engelbrecht, siger til Jyllands Posten, at Danmark er skeptiske overfor forslaget. For det første – mener han – at det er bekymrende at man fratager forbrugerne deres rettigheder, men han mener også at det kan skade tilliden til rejsebureauer og flyselskaber på længere sigt.

Danmark får opbakning til sin holdning af Norge, Sverige og Finland.

Efter sigende skulle Tyskland ønske en lignende løsning, som de 12 lande der vil give mulighed for at suspendere tilbagebetaling, men er dog ikke underskriver på det fælles brev.

 

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here