Finnair vil acceptere vaccinerede passagerer uden test.

Foto: Finnair

Finnair vil starte med at acceptere passagerer, som har modtaget deres første stik af en vaccine – som et alternativ til at skulle fremvise en negativ test.

På Finnair-flyvninger til Finland, som afgår fra 11. maj 2021, så vil flyselskabet nu acceptere både en negativ test, bevis på tidligere infektion og nu også bevis på at man har modtaget mindst første stik af en vaccine.

Finnair har – i henhold til reglerne fra de finske sundhedsmyndigheder – krævet at alle passagerer, som rejser til Finland inden boarding skal fremvise en negativ Corona-test eller bevis på at de har haft en overstået infektion.

Det er som et tillæg til disse krav, at det nu i stedet bliver muligt at fremvise sit vaccinecertifikat.

Derudover vil der ikke være krav til at børn under 16 år skal fremvise test-certifikat. Finnair anbefaler dog til at man også tester børn mellem 12 og 15 år. Dette gør de for at fremskynde ankomstprocessen i Helsinki, hvor alle passagerer med negativ test kan ungå at teste sig ved ankomst.

Finnair vil acceptere vaccinations-certifikater for alle vacciner, som er godkendt af WHO eller EMA. Vaccinen skal være givet mindst 21 dage før afrejsedagen.

Certifikatet skal indeholde navn, fødselsdato, vaccineproducent, tid og sted for vaccine samt information om udsteder af certifikatet.

Vær opmærksom på at disse regler gælder for rejser til Finland. Rejser du fra Finland, så kan der gælde andre regler i ankomstlandet. F.eks. i Danmark, hvor man stadig – som et af de eneste lande i verden – kræver en negativ test, som er maksimalt 24 timer gammel.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here