Finnair Plus med lavere priser på bonusrejser og “Family & Friends”-konto

Finnair Plus, som er OneWorld-medlemmet Finnairs bonusprogram, har i dag offentliggjort at de fra 4. juni kommer med flere ændringer til deres bonusprogram. Bl.a. nedsættes prisen for bonusrejser og så introducerer de “Family & Friends”-program.

En af de største ændringer i Finnair Plus bliver umiddelbart at priserne for bonusrejser nedsættes.

Fremover bliver teksterne for en bonusrejse følgende:

Økonomiklase indenfor Norden:
15.000 points (tidl. 20.000 point)

Økonomiklasse indenfor Europa samt il Dubai og Tel Aviv:
30.000 point (tidl. 40.000 point)

Økonomiklasse til Asien eller Nordamerika:
90.000 point (tidl. 125.000 point)

Disse priser gælder for både voksne og børn. Dvs. at der altså ikke er børnerabat, som man ser hos visse andre programmer.

Fra starten af juni, så vil Finnair Plus også erstatte deres tidligere program for børn (Finnair Plus Junior), så børn fremover vil indgå i bonusprogrammet på lige fod med voksne og dermed kan opnå almindelig status, hvis de optjener point nok.

Finnair afslørede også i dag, at de indenfor kort tid vil introducere et “Family & Friends”-program, hvor familier og venner lettere skal kunne samle point sammen. De har dog ikke afsløret nogle detaljer om dette endnu, men oplyser at de inden længe vil komme tilbage med information om hvordan dette skal fungere.

“Vi er overbeviste om at de nye forandringer, sammen med de opdateringer vi lavede tidligere i år, gør Finnair Plus til det bedste loyalitetsprogram i Norden” siger Robert Lönnblad, Skandinavienschef hos Finnair.

Tidligere i år lavede Finnair ændringer i reglerne for udløb af bonuspoint. Nu udløber bonuspoint ikke længere hos Finnair Plus – blot medlemmet optjener nye point eller bruger point mindst en gang pr. 18. måned. Tidligere udløb point efter 36 måneder – uanset hvilken aktivitet man havde på kontoen.

 

Finnair Plus introducerede også et helt nyt medlemsniveau, Finnair Plus Plainum Lumo. Dette niveau er for dem som flyver rigtigt meget. Platinum Lumo tilbyder flere fordele end det hidtil højeste niveau og kræver at man optjener 450.000 niveau-point eller flyver 150 gange på et år.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here