Finnair flyver mere til Lapland

Det  finske flyselskab Finnair udvider sit udbud af flyvninger til Lapland og gør regionen endnu mere tilgængelig hele året rundt. Der tilføjes ekstra afgange i påsken, i efterårssæsonen og i forbindelse med store sommerbegivenheder.

Turistdestinationer vil gerne have gæster hele året. Så kan hotellerne udnytte deres faciliteter, og der er arbejde til de ansatte uden for højsæsonen. Vi har set skisportsstederne i alperne, som nu også markedsføres overfor vandrere om sommeren. Tidligere i år, besøgte jeg vintersportsstederne i Sarajevo i Bosnien, som er baseret på faciliteterne fra vinterolympiaden i 1984. Her vil man gerne tiltrække naturelskere til de skovrige bjergområder om sommeren.

Finnair flyver mere til Lapland

Lapland er naturligvis ingen undtagelse. Lapland er meget mere end et vinterparadis. Finnair oplever en stigende efterspørgsel på rejser til regionen året rundt. I ugerne op til påske øger Finnair derfor antallet af flyvninger til Kuusamo og Rovaniemi, hvor skisæsonen topper i april. Til dem, der gerne vil opleve Lapland i spektakulære efterårsklæder, indsætter Finnair ekstra flyvninger til Kuusamo, Kittilä og Ivalo i de uger, hvor efterårslandskabet er allersmukkest.

Finnair indsætter også ekstra flyvninger i forbindelse med nogle af sommerens populære begivenheder i regionen. Blandt andet i forbindelse med trail-løbet NUTS Karhunkierros i Ruka i maj, Solstice Festival i Ruka i juni, verdensmesterskaberne i orienteringsløb i Kuopio i juli og Kuninkuusravit, Finlands største travløbsbegivenhed, i Oulu i august.

Laplands unikke og skiftende natur tiltrækker besøgende året rundt, og vi oplever en stigende efterspørgsel uden for den traditionelle vintersæson. De ekstra flyafgange sikrer vores kunder nem adgang til Lapland, uanset årstid, og understøtter vores mål om at øge antallet af besøgende i Lapland og det nordlige Finland hele året,” siger Robert Lönnblad, Markedsdirektør for Europa og ansvarlig for forretningsrejser hos Finnair.

Her er listen med de ekstra flyvninger:

  • Ekstra flyvninger til efteråret:
    • 9 returflyvninger til Kuusamo  mellem 15. august og 10. oktober,
    • 7 returflyvninger til Kittilä mellem 5.-21. september
    • 4 returflyvninger til Ivalo mellem 11.-29. september
  • Ekstra flyvninger til sommer:
    • 1 returflyvning 22. maj
    • 2 returflyvninger mellem 18.-22. juni til Kuusamo
    • 1 returflyvning til Kuopio 13. juli
    • 1 returflyvning til Oulu 1. august

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here