Ferien forskønnes på sociale medier

Ferien skal naturligvis vises på sociale medier. Billedet er genereret med chatGPT.

TUI har i en undersøgelse fået bekræftet, at vi bruger de sociale medier til at give et glansbillede af vores ferie. Men de sociale medier bruges også til at samle inspiration og planlægge den næste ferie.

En undersøgelse fra TUI viser, at 4 ud af 10 rejsende besøger turistattraktioner for at få indhold til sociale medier. Næste lige så mange (37 %) føler et pres for at få deres ferie til at se spændende ud på sociale medier

Men dette pres for at kunne vise, at man har haft en spændende ferie er ikke ny. I 1974 udgav den østtyske punksanger Nina Hagen en sang om den ødelagte sommerferie. For kæresten, Michael, havde glemt at tage farvefilm med til kameraet. Så nu var alle feriebillederne i sort-hvid. Og ingen ville tro, at de havde haft en fantastisk uge ved havet.

Kæresten havde glemt at tage farvefilm med til kameraet. Så nu var alle feriebillederne i fotoalbummet i sort-hvid. Og ingen ville tro, at ferien havde været fantastisk. Det sang Nina Hagen om allerede i 1974.

Sociale medier bruges til at dele den gode ferie

Sociale mediers indflydelse er efterhånden så stor, at næsten fire ud af ti rejsende siger, at de har besøgt en turistattraktion primært for at tage et billede eller optage en video.

Næsen tre fjerdedele af de adspurgte delte indhold fra deres ferie på sociale medier. Det betød, at rejsen også delvist blev planlagt efter at der skulle deles visuelt indhold. Dette havde i en vis grad også indflydelse på, hvilke turistattraktioner, turisterne prioriterede at besøge.

Eksponeringen kan dog også skabe et pres. 37 % af de rejsende siger, at de føler et behov for at få deres rejser til at se spændende ud på deres sociale medier – en andel, der stiger til 45 % blandt Gen Z.

Sociale mediers konstante tilstedeværelse kan også påvirke valget af rejsefælle. For 18 % af de adspurgte kan en besættelse af billeder og sociale medier være et rødt flag, når de vælger, hvem de rejser sammen med.

Sociale medier bruges også til at få inspiration til ferien

Når rejsende leder efter inspiration og idéer til oplevelser, bruger de en bred vifte af kilder. Google og andre søgemaskiner, som 42 % af de adspurgte nævner, er sammen med sociale medier ved at blive lige så indflydelsesrige som – og i nogle tilfælde mere end – den klassiske mund-til-mund-metode, hvor anbefalinger fra familie og venner nævnes af 41 %.

Undersøgelsen peger dog på et tydeligt generationsskifte. Blandt Gen Z-rejsende er TikTok den vigtigste inspirationskilde til rejser med 48 %, foran anbefalinger fra familie og venner på 43 %. Det afspejler den voksende betydning af visuelt indhold i korte formater, når nye destinationer, aktiviteter og ferieidéer skal opdages

Fra inspiration til booking: det virale indholds gennemslagskraft

Sociale medier inspirerer ikke bare – de udløser også konkrete beslutninger. Ifølge undersøgelsen siger mere end 43 % af de adspurgte, at de har booket en rejse eller en aktivitet efter at have set et viralt opslag eller en viral video. Tendensen er særligt udtalt blandt millennials med 52 % og Gen Z med 50 %.

Indholdsskabere spiller også en vigtig rolle. 43 % af de adspurgte følger rejseinfluencere, når de skal beslutte, hvor de skal tage hen, eller hvad de skal opleve, mens 27 % siger, at de har skiftet destination på baggrund af den type anbefalinger.

Undersøgelsen viser desuden, at steder, der er blevet populære på sociale medier, fortsat har stor tiltrækningskraft: 37 % af de rejsende siger, at de i det mindste af og til foretrækker at besøge Instagram-berømte steder frem for mindre kendte.

Resultaterne er fra januar 2026 og bygger på en undersøgelse gennemført i Spanien, Italien og Storbritannien

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra TUI.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here