Fast Track til top status hos Hyatt (målrettet kampagne)

Status match og fast track til status hos hotelkæderne er noget som mange rejsende har haft glæde af de senere år. Nu er muligheden her igen hos Hyatt – officielt til udvalgte kunder, men der er måske en mulighed for at deltage selvom du ikke er udvalgt. Du får status på prøve så snart du tilmelder dig og kan beholde den i over halvandet år, hvis du kvalificerer.

Hvis du tilmelder dig deres Fast Track kampagne, så får du deres mellemstatus “Explorist” på prøve i 90 dage fra det tidspunkt du tilmelder dig.

For at bibeholde denne status, så kræves det at du bor på Hyatt hoteller i mindst 10 betalte nætter i de kommende 90 dage efter tilmeldingen.

Når du dette krav, så kan du beholde “Explorist” status indtil udgangen af februar 2019.

Bor du yderligere 10 betalte nætter (20 ialt) i de 90 dage, så modtager du deres topstatus “Globalist” – ligeledes frem til udgangen af februar 2019.

Som udgangspunkt er denne kampagne målrettet til ansatte i visse større firmaer, men vi har flere gange oplevet at Hyatt har udvist fleksibilitet for at deltage i disse kampagne, hvis man ringer til deres kundeservice. Så det er et forsøg værd.

I første omgang kan du prøve at tilmelde dig på dette link. Hvis det ikke virker så prøv at give Hyatt et opkald og hør om du kan blive inkluderet i kampagnen

Tilmelding til denne kampagne gælder frem til 30. september 2017.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here