Får SAS flyene snart nyt udseende?

Foto: SAS

Da SAS i sidste uge sendte et lidt kryptisk billede ud i forbindele med en pressemeddelelse omkring deres kommende Airbus A350, så sætte det mange rygter i gang på internettet. Får SAS nyt design på flyene når den første A350 bliver leveret sidst på året?

Der er ingen tvivl om, at det billede SAS udsendte af Airbus A350 ikke indeholder et fly med SAS normale bemaling – eller livery, som man kalder det i flysprog.

Hvis man zoomer ind på billedet, så vil man tydeligt kunne se, at motorerne på flyet på dette billede er blå – og ikke den røde farve, som SAS normalt maler motorerne i.

Når man zoomer ind på billedet, så ser man tydeligt at motorerne er blå. Foto: SAS

Om SAS så rent faktisk ender med at male flyets motorer blå må tiden vide. Hidtil har det ikke været muligt at få bekræftet, hvordan den nye bemaling kommer til at se ud, men vores kilder i SAS siger at man nok kan forvente at der sker visse ændringer i forhold til idag.

SAS nuværende design på flybemalingen stammer fra 1998 og har altså været brugt i over 20 år nu, så man kan vel også godt argumentere for at det er på tide, at friske designet lidt op.

I enkelte tilfælde har SAS igennem årene lavet lidt anderledes bemalinger på flyene. F.eks. i forbindelse med 70 års jubilæet i 2016, så malede man dette jubilæumsfly. Her dog stadig med de velkendte røde motorer og samme bemaling på halen, som tidligere.

SAS jubilæumsfly

Der er ingen tvivl om at det efterhånden er længe siden, at SAS har justeret sin bemaling af flyene – og mange vil påstå, at udseendet godt kunne trænge til en opdatering. Hvis SAS har valgt at rulle en større opdatering af designet ud på hele flåden, så kan timingen dog godt undre en smule. SAS har nemlig i de senere år fået leveret et stort antal Airbus A320neo fly, som alle er malet i det gamle layout. Er der kun tale om, at man f.eks. ændrer farven på motorerne, så er det en forholdsvis enkel opgave at ændre på den eksisterende flåde, men ender det med en større designændring, så kan det blive både dyrt og langsommeligt, at få opdateret eksisterende fly.

SAS får leveret sit første Airbus A350-fly fra Airbus-fabrikken i Toulouse i slutningen af 2019. Det får registreringsnummer SE-RSA og navnet “Ingegerd Viking”. Planen er at flyet skal være stationeret i København og fra 28. januar 2020 have sin første langruteflyvning til Chicago. Fra leveringsdatoen og frem til slutningen af januar, så vil flyet kunne opleves på træningsflyvninger i Skandinavien.

Men præcist hvordan flyet kommer til at se ud ved vi altså ikke endnu.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here