Få gratis AVIS-lejebil når du rejser med SAS til Californien

Nu gentager SAS det gode tilbud, hvor du kan få gratis lejebil fra Avis, hvis du rejser med SAS til Californien. Se alle detaljerne her.

Lige nu er der et særligt godt tilbud, hvis du booker en rejse for 2 personer til San Francisco og/eller Los Angeles med SAS. Booker du senest 13/3, tilbyder Avis nemlig, at du kan få en lejebil med i købet i en hel uge, så du f.eks. kan udforske den fantastiske natur langs kysten på Highway 1.

Ca. 48 timer efter du har booket dine flybilletter, vil du modtage en mail fra SAS, hvor det fremgår hvordan du bestiller din lejebil. Lejebilen fra Avis er en gruppe A-bil med alle lovpligtige forsikringer inkluderet og skal afhentes og afleveres på Avis’ udlejningskontor i enten San Francisco lufthavn eller Los Angeles lufthavn. Du optjener selvfølgelig EuroBonus-point som sædvanligt.

Du har naturligvis mulighed for at opgradere til en højere kategori mod betaling og ligeledes er der mulighed for at forlænge lejeperioden.

Tilbuddet gælder, når du rejser i perioden 19/4–28/5 eller 22/8–14/12 2017. Book senest 13/3 2017.

Det med småt:
Kampagnen forudsætter at du køber returbilletter for min, 2 personer, hvoraf mindst én skal være voksen. Flybilletter skal gå til Los Angeles eller San Fransisco med SAS og bestilles på SAS-hjemmesiderne.

Føreren af bilen skal være mindst 21 år gammel og der kan være gebyr, hvis  føreren er under 25 år.

Bilen skal reserveres senest 27. marts 2017.

Du kan anvende tilbuddet én gang i kampagneperioden. Ved evt. annullering bortfalder billejen

 

Læs mere på dette link

EFTERLAD ET SVAR