Få en gave, når du køber EuroBonus point

Normalt betragter vi EuroBonus point som en “gave”, vi får, når vi flyver, handler i partner butikker eller købe ind hos EuroBonus partnerne online. Med lad os lave et tanke eksperiment: Vi vender det hele på hovedet og betragter pointene, som det, vi reelt køber. Og så er produktet en gave, der følger med.

Eurobonus point bliver jagtet af medlemmer af loyalitetsprogrammet, som lige skal snige sig over grænsen til guldkort (eller diamantkort). Men også ejerne af SAS EuroBonus MasterCard, som jagter det næste “Fly Premium niveau“, skal måske ud og købe point. Vi har i denne artikel valgt at fokusere på “køb” af point hos loyalitetsprogrammets on-line partnere. Altså på de point, der følger med, når du køber produkter eller services.

Normal køb af Eurobonus point

Normalt kan du købe point via SAS EuroBonus shoppen. Du betaler 1 svensk krone (ca 67 danske øre) for et niveau point og 20 svenske ører (ca 13,5 danske ører) for et bonuspoint. De priser er sat så højt, at du kan finde flybilletter, hvor du “betaler” mindre for de point, du får for at tage en tur over skyerne.

Tilbud hos online partnere

Frem til 30. september 2025 får du en ekstra bonus, når du handler hos en af SAS’ 400 on-line partnere, der er med i denne portal. Ud over de normale bonuspoint, du optjener, får du niveaupoint på alle dine køb. Disse beregnes som 20% af de optjente bonuspoint. Og det gælder både køb hvor du optjener point per 100 kr. og hos partnere hvor du modtager et fast antal point per køb.

Husk at du kun modtager niveaupoint for godkendte handler gennemført via SAS Online Shopping. Hvis du returnerer eller fortryder et køb, bortfalder både bonuspoint og niveaupoint.

SAS skriver på hjemmesiden, at forsøg på snyd vil resultere i øjeblikkelig suspendering af dit EuroBonus medlemskab. Det må vi derfor advare i mod.

De optjente bonuspoint og niveau point indsættes tidligst 4 uger efter og senest 12 uger efter dit køb, afhængig af hvilken partner du handler hos.

Varer og services hos online partnerne

Du kan købe mange forskellige varer og tjenester via partnerne. Hos mange af dem, får du et vist antal bonuspoint for hver 100 kroner du køber. Antallet af point kan variere fra 10 point pr. 100 kroner op til 50 point. Hos nogle af abonnementsordningerne får du imidlertid et fast antal point. Lige nu er der nogle interessante tilbud, hvor du får ekstra mange EuroBonus point. Et par eksempler er:

  • 4.000 bonuspoint hos Nordlys (el, internet og TV). Dette en en kampagne, der løber frem til 31. august. Derefter får du 2.000 bonus point.
  • 5.000 bonuspoint hos Hiper (bredbånd). Dette er en kampagne, der løber frem til 31. august. Derefter får du 1.500 bonus point.
  • 5.000 bonuspoint hos Eesy 5G internet. Denne kampagne løber frem til 17. august. Derefter får du 3.000 bonus point
  • 4.000 point hos Factor (Måltidskasser). Denne kampagne løber frem til 17. august. Derefter får du 3.000 bonus point
  • 1.500 bonuspoint hos Mofibo (lydbøger). Denne kampagne løber frem til 17. august. Derefter får du 500 bonus point

Oven i bonuspointene får du 20% i niveaupoint (eksempelvis 800 niveau point hos Nordlys). Generelt for alle kampagnerne er, at du skal være ny kunde. Du får det samlede overblik over alle tilbud på denne side.

Der er mange kampagner, hvor du kan få ekstra mange bonus point. Bemærk: Nogle udløber 10. august, andre 17 august eller 31. august

Du skal naturligvis kun tegne et abonnement, hvis du har brug for varen – eller hvis antallet af optjente point er så højt, at de er mere værd end din betaling.

Jeg vil opfordre dig til at tjekke abonnementsbetingelserne grundigt, før du tegner det. Specielt betingelserne for opsigelse.

Eksempel: Mofibo lydbøger

Et af eksemplerne er et abonnement på Mofibo lydbøger. Dette tilbud giver dig 45 dages gratis abonnement på “Mofibo Premium” (dog højst 100 timer). Derefter skal du betale 129 kroner for hver påbegyndt periode på 30 dage. Abonnementet kan opsiges når som helst.

Det fremgår ikke af betingelserne, at du kun får EuroBonus pointene, når du begynder at betale for abonnementet. Men jeg synes ikke, det ville være urimeligt, at Mofibo kun giver dig point, når du fortsætter ud over gratisperioden og begynder at betale.

Den aktuelle kampagne. Tegn et abonnement og får 1.500 bonuspoint og 300 niveaupoint.

Hvad er værdien af denne kampagne? Ja, det afhænger af, hvor dine point er værd.

  • 400 kroner er den høje værdi, hvis du skulle købe pointene i EuroBonus Shoppen til henholdsvis én svensk krone for niveau point og 20 svenske øre for bonuspoint.
  • 120 kroner er lavt sat. Her er dine bonuspoint sat til at være 8 danske øre værd og vi forudsætter, at niveau pointene ikke har nogen værdi. Vi går ud fra, at alle pointjægerne indløser bonuspoint til en værdi på mindst 8 danske ører.

Men pointene kan være meget mere værd end 120 kroner, hvis de er med til at sikre dig et guldkort / diamantkort eller få dig op på et højere flypremium niveau.

Da 120 kroner svarer stort set til en måneds abonnement, kan du også opfatte købet som en gratis forsikring: Værdien af de 1.500 bonus point svarer til prisen på et én-måneds “Mofibo Premium” abonnement.

Eller som vi skrev i indledningen: Du køber bonus- og niveaupoint – og får et tidsbegrænset “Mofibo Premium” abonnement som gave.

Mit næste skridt

Jeg skal helt klart ind og kikke på levering af elektricitet fra Nordlys og et Mofibo abonnement. Jeg har ingen interesse i at tegne et abonnement på telefon og internet – de abonnementer har min arbejdsgiver tegnet.

Jeg vil foreslå, at du kikke nærmere på tilbuddene hos EuroBonus on-line partnere – og vurderer, om der er noget interessant. Det er jo altid værd at tage de ekstra point med, specielt hvis du kan få dem til en fornuftig pris.

Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra EuroBonus og information på denne side.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here