Få 50% bonus, når du køber point i Wyndham Rewards

Comwell Copenhagen Portside, et Dolce by Wyndham hotel

Wyndham giver 50% bonus, når du køber point i deres loyalitetsprogram Wyndham Rewards. Pointene skal købes senest 6. august 2025

Som alle andre hotelprogrammer, giver Wyndham Rewards også bonus, når du køber point. Vi har tidligere skrevet om de tilbagevendende kampagner hos:

Hvem er Wyndham?

Wyndham Hotels giver ikke samme genkendelighed, som andre store internationale hotelkæder: Eksempelvis Hilton, Marriott og Radisson. Vi har stort set ikke skrevet om Wyndham på FinalCall – hvilket også indikerer, at der er mere fokus på andre selskaber. Det kan nok undre, for der er næsten 9.300 hoteller fordelt over 95 lande knyttet til Wyndham. Men langt de fleste hoteller ligger i USA, så vi har sjældent mulighed for at bo på et Wyndham hotel i Europa.

Comwell hotellerne i København, Odense og Aarhus er en del af kæden “Dolce by Wyndham”. Så der er 3 hoteller i Danmark, hvor du kan optjene og bruge point i loyalitetsprogrammet Wyndham Rewards.

Hvis du har besøgt Bukarest, Budapest eller Tyrkiet, så er du helt sikkert stødt på hotelkæden Ramada, der i dag hedder Ramada by Wyndham. Men ellers har jeg set mange af Wyndhams 22 hotelkæder i Europa. Måske fordi jeg heller ikke har søgt efter dem.

Kampagnen

Kampagnen er meget enkel: Køb mindst 3.000 point inden 6. august. Så får du en bonus på 50%. Du kan højst købe 100.000 point, der sammen med 50% bonussen vil give 150.000 point til din saldo. Du kan læse mere om kampagnen her.

100.000 point koster 1.300 USD og med bonussen på 50.000 point, bliver stykprisen 0,87 cent (hvilket svarer til ca 5,7 danske ører).

Men som altid med disse kampagner: Vores råd er, at du kun skal købe point, hvis du har aktuelle planer for at bruge pointene i nærmeste fremtid. Og du skal naturligvis kun betale med point, hvis dette “koster” dig mindre end betaling med kreditkort.

Point forældes i Wyndham Rewards

Normalt advarer vi mod at have mange point stående på loyalitetsprogrammets konto. Vi har nemlig gennem de sidste mange år set, at værdien løbende forringes i samtlige hoteller og flyselskabers programmer.

Men hos Wyndham kommer bliver kontoen nulstillet, når der ikke har været aktivitet på kontoen i 1½ år. Dertil kommer, at point altid forældes 4 år efter de er gået ind på kontoen. Dette understreger vigtigheden af, at du har aktuelle planer for, hvordan pointene skal bruges i nærmeste fremtid.

Ariklen er baset på informationer på Wyndham hjemmeside.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here