Event: Kom med på besøg hos Naviair og se hvordan flyvelederne arbejder

Foto: Københavns Lufthavne A/S

Nu kan vi løfte sløret for endnu et eksklusivt arrangement for vores læsere hos FinalCall.travel. Kom med på besøg bag kulisserne hos Naviair i Københavns Lufthavn og se hvordan flyvelederne arbejder. 

Tirsdag d. 26. marts 2019 kl. 16.00 kan vi sammen med Naviair byde velkommen til et yderst eksklusivt besøg bag kulisserne i Københavns Lufthavn.

Her vil du få muligheden for at se hvordan flyvelederne arbejder og ikke mindst besøge kontroltårnet i Københavns Lufthavn og Naviairs Area Control Center, hvor trafikken i det danske luftrum kontrolleres.

Hele besøget tager omkring tre timer og du vil få rig lejlighed til at få et ekslusivt indblik i hvordan flyvelederne i Danmark arbejder og ikke mindst få svar på alle dine spørgsmål til en efterfølgende Q&A session.

Der er kun et meget begrænset antal pladser til dette arrangement – derfor vil vi bede dig tilmelde dig nedenfor for at vise din interesse. Der vil blive trukket lod om pladserne blandt alle som preliminært tilmelder sig.

Hvis du er blandt de heldige, så vil du blive opkrævet kr. 150,- til dækning af forplejning og en lille overraskelse. Beløbet er ikke refunderbart efter endelig tilmelding. Navneændring er ikke tilladt. Dette deltagergebyr er ikke betaling for arrangementet, men for forplejning og overraskelsen som vi byder på.

Tilmeld dig her

Klik på dette link for at tilmelde

Ved tilmelding accepterer du vores privatlivsvilkår og at modtage vores nyhedsbrev (kan altid afmeldes via link i nyhedsbrevet).

Du accepterer også at oplyse dit fulde navn samt fødselsdato for at kunne deltage i eventet. Disse oplysninger skal bruges til forhåndsgodkendelse for at få adgang til de sikrede områder i Københavns Lufthavn og hos Naviair og vil efterfølgende blive slettet. Oplysningerne vil blive videregivet til Naviair og Københavns Lufthavn.

Hvis du er blandt de heldige som bliver udtrukket til at få en plads til arrangementet, så skal du betale de kr. 150,- indenfor 3 dage efter du har modtaget mail om tildelt plads. Hvis beløbet ikke indbetales rettidigt, så bortfalder din plads og den næste på ventelisten vil få den tildelt. Vi forventer at give besked til de heldige ca. 2 uger før arrangementet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here