Star Alliance-medlemmet Eva Air, som har sin hovedbase i Taipei på Taiwan – har ikke mange destinationer i Europa. Men de er kendt for at tilbyde en rigtig god Business Class, som nu bliver endnu bedre.
Eva Air flyver kun til Amsterdam, London, Paris og Wien i Europa, men flere af vores læsere har rapporteret at selskabet tilbyder en yderst attraktiv Business Class – og det er normalt ikke specielt svært at finde ledige pladser for bonuspoint hos dem. Nogen af selskabets ruter går via Bangkok på vej til Europa – noget som kan være attraktivt for os skandinavere, da Bangkok netop ofte er knudepunkt for ferie- eller jobrejser i Asien.
First Class service på Business Class
Eva Air’s Business Class indeholder elementer som man ellers kun normalt ser på First Class hos andre selskaber. Her oplever man f.eks. i perioder at få serveret Dom Perignon eller Krug Champagne. Gode champagner, som man faktisk ser flere flyselskaber, som ikke engang kommer på niveau med på First Class.
Nu præsenterer Eva Air også andre produkter på Business Class, som man ellers kun normalt ser på First Class.
Eksklusivt Amenity kit fra Rimowa og Ferragamo
Eva Air har nemlig meldt ud at de i år kommer til at introducere et helt nyt amenity kit, som er pakket i en lille Rimowa kuffert. Dette har vi bare set tidligere på First Class hos bl.a. Thai, Lufthansa og ANA. Indholdet skal være fra Ferragamo, som vi kender fra Singapore Airlines First Class. Så her bliver der helt klart tale om et produkt i topklasse på Business Class – eller Royal Laurel Class / Premium Laurel Class – som afhængig af flytype er navnet på selskabets Business Class.
Den lille “kuffert” vil være i en mørkerød farve, såkaldt “Carmona Red” og vil indeholde sovemaske, sokker, hårbørste, mikrofiber brilleklud, ørepropper, tandbørste, tandpasta og hudprodukter fra Clarins. Den vil blive udleveret på flyvninger som starter i Taiwan.
På returrejsen vil amenity kit være fra modehuset Salvatore Ferragamo og indholdet vil være det samme – dog med undtagelse af at Clarins-produkterne vil blive erstattet med tilsvarende fra Ferragamo. Her får man også duften Bianco de Carrara.
Læs også: SAS introducerer nyt amenity kit på Business Class
Ny type pyjamas
Der er ikke mange flyselskaber, som udleverer en pyjamas til deres Business Class passagerer på natflyvninger. Dette er også noget vi mest ser på First Class. Men Eva Air går imod strømmen her og kommer nu med hele to typer pyjamas. Disse er designet af Jason Wo, som er kendt for at stå bag Michelle Obamas kjoler, som hun brugte ved præsidentindsættelsen i USA. Det er første gang han samarbejder med et flyselskab.

Nye menuer
Køkkenchef Huang Ching-biao har også udarbejdet nye menuer for udvalgte Eva Air ruter. Her er der brugt gamle, aristokratiske opskrifter som tidligere er blevet brugt til at lave mad til kongelige og landets ledelse. Den italienske, prisbelønnede, bager Andrea Bonaffini har lavet tre specielle desserter, som skal serveres ombord. Han har sit eget berømte patisserie i Taiwan, som hedder Yellow Lemon.
Af andre delikatesser, som man kan se frem til at få serveret ombord er Creme Caramel Tea fra Singapores luksuriøse mærke TWG. En dejlig chokolade fra Eclat de Calhrona, som er en lille fransk chokolade producent.
Ved boarding kan man nu også nyde koldpresset mango og blandet frugt juice, som er lavet på Taiwans smagfulde Irwin mangoer, passionsfrugter, smagfulde appelsiner og gulerødder.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
