Der er lige nu gode muligheder for at få både niveau- og bonus point ved at handle på SAS online shop. Hvis du skal skrabe de sidste point sammen for at komme over grænsen til guld- eller diamantkort, så er der her en oplagt mulighed. Hvad siger du til 5.000 bonus point og 1.000 niveau point?
Når du køber varer på SAS Online Shop, kan du få fyldt din EuroBonus konto op. Både med niveau- og bonus point. Du får altid bonus point, når du handler hos de forskellige SAS partnere via denne side.
Specielt på forskellige abonnementer, kan du hente en pæn klat bonus point. Når du køber varer og andre tjenester, kan antallet af bonus point være mere begrænset. Hvis du er heldig, kan du får 50 bonus point for hver 100 kroner, du køber for. Med andre ord, køber du for 1.000 kroner, så giver det 500 point. Men på nogle abonnementsordninger, kan du lige få 5.000 bonus point og 1.000 niveau point (lige nu på internet og skift af el-leverandør). Og det luner jo godt på kontoen
Du får niveau point resten af året.
Indtil udgangen af 2025 får du et ekstra tilskud til din EuroBonus konto. Ud over det antal bonus point, du optjener, får du også 20% af dette antal som niveau point.
Men vær opmærksom på, at pointene først registreres på din konto 30 – 90 dage efter købet. Så det tager tid, før pointene kommer ind på din konto
Vilkårene er:
- 100 almindelige bonus point gennem shopping genererer 20 niveau point på handler inden 31. december 2025.
- Niveau point tildeles kun efter en transaktion af bonus point. Ingen optjente bonus point betyder ingen optjente niveau point.
- EuroBonus point krediteres efter returperioden for dit køb er udløbet, hvilket kan være 30-90 dage afhængigt af produktet. Samtidig modtager du 20% niveau point 30-90 dage efter shoppingdatoen.
- For at niveau point optjent gennem shopping kan tælle med i din nuværende kvalifikationsperiode, skal de være registreret på din konto inden den sidste dato i din kvalifikationsperiode.
- Det er ikke muligt at forhaste overførslen af EuroBonus niveau point.
- Sørg for at handle via de angivne links, tømme din indkøbskurv før du handler og acceptere cookies. Uden at optjene almindelige bonus point optjener du ikke niveau point.
- I nogle butikker optjener du ikke EuroBonus Bonus point, hvis du betaler med et gavekort, og derfor optjener du heller ikke niveau point.
- Det er ikke muligt at registrere niveau point med tilbagevirkende kraft, hvis der ikke blev optjent bonuspoint under din shopping.
Kampagner lige nu
Her er nogle af de kampagner, der vil give dig ekstra mange point lige nu.
- El leverandøren nettopower
- eesy 5G internet
- Streaming tjenesten Viaplay
nettopower

El leverandøren nettopower giver point til nye kunder, der beholder abonnementet i mindst 3 måneder. 5.000 bonus point og 1.000 niveau point. Denne kampagne løber indtil udgangen af oktober.
Eesy 5G Internet

Nye eesy kunder, der tilmelder sig senest 12. oktober kan få 5.000 bonus point og 1.000 niveau point efter 3 måneders abonnement.
Viaplay

Streaming tjenesten Viaplay giver 1.000 bonus point og 200 niveau point. Det fremgår ikke, hvorvidt dette kun gælder nye kunder. Der er heller ikke anført, hvor længe du skal have abonnementet for at få pointene. Tilbuddet løber indtil 12. oktober.
Hvem skal bruge disse kampagne tilbud?
Det er naturligvis oplagt at undersøge muligheden for at bruge disse tilbud, hvis du står og mangler niveau point til at sikre dig et guldkort – eller bonus point for at beholde et bestemt fly premium niveau på dit SAS EuroBonus Premium Mastercard. Men vær opmærksom på, hvornår du kan forvente, at pointene kommer ind på din konto. Hvis den dato ligger alt for langt ude i fremtiden, kan du risikere, at pointene ikke godskrives i denne optjeningsperiode. Og så kan det være spild af penge.
Generelt vil vi kun anbefale disse køb, hvis du ønsker at anskaffe abonnementet. Og om abonnementet er pengene værd? Ja, det afhænger jo af dine egne vurderingskriterier. Men du kan altid sammenholde prisen på abonnementet ved et direkte køb af point i EuroBonus shoppen. Og så vælge det køb, du foretrækker.
Artiklen er baseret på information på SAS Online Shop.








